Vil du medvirke aktivt til at sikre natur og biodiversitet samt udvikle friluftsliv og sundhed i naturen i et samarbejde med interessenter og partnerne i Danmarks internationale nationalpark, så er chancen der nu. Nationalpark Vadehavet blev indviet den 16. oktober 2010 og er med sine 1459 km2 Danmarks største nationalpark. Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder og er UNESCO Verdensarv. Sekretariatet har til huse i den flotte gamle præstegård på Rømø. Nationalparkens planer kan du læse om i ’Plan for Nationalpark Vadehavet 2025-30’, som findes på
www.nationalparkvadehavet.dk.
Du skal bidrage til strategisk sparring, projektudvikling og fundraising sammen med/af medarbejderne i sekretariatet. Der er fokus på indsatsområderne: natur og landskab, friluftsliv og folkesundhed, bæredygtig udvikling. Et led i opgaven bliver at udvikle funding/ donationsprogrammer via aktivering af virksomheder og borgere til at gavne naturen gennem frivillige handlinger og økonomiske bidrag inden for nationalparkens område. Opgaven vil indebære samarbejde med vores partnere i især Danmark, men også Tyskland og Nederlandene. Stillingen er på 7-8 timer om ugen og i første omgang begrænset til 2025 og 2026 med mulighed for forlængelse.
Arbejdsopgaver Som udviklingskonsulent vil du referere til nationalparkchefen og især være ansvarlig for:
- Strategisk sparring af medarbejderne på især natur og landskab, friluftsliv og folkesundhed.
- At bistå med projektbeskrivelser og -ansøgninger.
- At skærpe fundraisingen hos private fonde, offentlige udviklingspuljer, EU-programmer mv.
Faglige kvalifikationer Som udviklingskonsulent ser vi gerne, at du:
- Har en kandidatgrad eller tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund indenfor natur, landskab, naturforvaltning.
- Har stor erfaring med udvikling af friluftsliv og trivsel i befolkningen.
- Har stor erfaring med at etablere samarbejder med store og små virksomheder.
- Har betydelig erfaring og succes med at fundraise, især hos private fonde.
Kompetenceprofil Du er god til at udarbejde projektbeskrivelser og fastlægge klare mål for projekter, herunder de strategiske og politiske overvejelser der kan/skal indgå for at få succes. Du etablerer hurtigt tillid og relationer. Vi lægger endvidere vægt på din evne til at:
- Arbejde selvstændigt og indgå i et team med en positiv indstilling.
- Strukturere dit arbejde, gennemføre og afslutte opgaver til de aftalte deadlines.
- Have det store overblik samtidig med du bidrager til at få eksekveret på og lukket opgaverne.
- Kommunikere flydende, klart og forståeligt i skrift og i tale på dansk og engelsk.
Dertil kommer at du har kørekort til personbil og mulighed for at stille bil til rådighed i tilknytning til arbejdet.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsesområdet er Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 154, 6792 Rømø. Flere oplysninger fås hos nationalparkchef Peter Saabye Simonsen på tlf. 93 56 40 99.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
14. februar 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes umiddelbart efter, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Nationalparken betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.