Brænder du for at fortælle visuelle historier og skabe indhold, der gør en forskel? Er du vild med sport og god til at formidle stemninger gennem video, foto og grafik? Så har du nu en unik mulighed for at blive en del af DIF & Team Danmark Kommerciels spændende afdeling, der til daglig arbejder med olympiske partnerskaber for Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Dine opgaver vil blandt andet bestå i at skabe stærkt og meningsfuldt content, hvor vigtige fælles agendaer fra sportens verden og erhvervslivet smeltes sammen.
Vores dygtige in-house content specialist går på barsel, og vi leder derfor efter en kreativ og selvstændig barselsvikar, der kan træde til, imens han er væk.
HVAD KOMMER DU TIL AT LAVE?
- Fotograf & videograf – Dokumentér vores events, skab kampagneindhold og producér sponsorerede serier, aftermovies og andet videomateriale.
- Pre- og postproduktion – Planlæg, optag og redigér videoindhold, der viser værdien af at støtte dansk idræt.
- Grafisk design – Skab invitationer, plakater, thumbnails og andet visuelt materiale til vores produktioner.
- Nyhedsbreve i MailChimp – Udarbejd og udsend eksklusive nyhedsbreve til vores partnere.
- Eksekvering af webinarer – Hjælp med at afvikle spændende online events med topatleter og eksperter.
HVEM ER DU?
✔️ Har erfaring med videooptagelse og redigering (Adobe Premiere Pro, Final Cut eller lign.)
✔️ Har styr på fotografering og billedredigering (Lightroom, Photoshop el. lign.)
✔️ Kan lave mindre grafiske opgaver i Adobe CC eller Canva.
✔️ Har erfaring med MailChimp eller lignende e-mailmarketingværktøjer.
✔️ Er selvstændig, struktureret og trives i en omskiftelig hverdag.
HVAD FÅR DU UD AF DET?
- Mulighed for at arbejde tæt på sportens verden og skabe indhold, der gør en forskel.
- En spændende hverdag med events, topatleter og stærke samarbejdspartnere.
- Frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit præg på vores visuelle udtryk.
PRAKTISK INFO
- Arbejdssted: Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
- Periode: 1. april til 31. oktober, Deltidsstilling.
- Ansøgning: Send din ansøgning og portfolio til [email protected].
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, så kontakt Thomas Alexander Højlund på
tlf.: 41 74 77 02.