Denne deltidsstilling vil varetage formidlingsopgaver samt udvikling- og vedligeholdelse af specialudstyr og systemer til fabrikations- og undervisningslaboratorier på instituttet. Arbejdet sker i samarbejde de studenteransatte laboratoriemedarbejdere, samt med instituttets laboratoriekoordinator og instituttets laboratorieudvalg.
Primære opgaver:- Vedligehold og udvikling af maskinel og prototypefaciliteter (CNC, Lasercuttere, træværksted, 3D printere)
- Udvikle og formidle introduktionskurser (laboratoriearbejde og lab-”kørekort” til værksted og digitalt fabrikations-lab)
- Processtyring og dokumentation ifm. udstyr og udvikling i laboratorierne.
- Systemudvikling, programmeringsopgaver og hjemmesideudvikling og -vedligehold.
- Bistå udvikling, undervisning og forskning på instituttet ved interaktionsdesign-prototypeudvikling og fremstilling
- Varetage materialebibliotek (elektronikkomponenter, forbrugsvarer, designmaterialer, vejledninger)
- Varetage arbejdsmiljø i projektlokalerne/studieområderne i laboratorierne
Derudover indgår lab-medarbejdere som medlem af instituttets Laboratorieudvalg, der træffer beslutninger om drift, arbejdsmiljø, sikkerhed og større indkøb på lab-området på Institut for Datalogi.
Vores ønsker til dig:- Du skal kunne lide at opsøge ny viden, være målrettet og overholde deadlines.
- Du arbejder struktureret, er initiativrig og får fulgt dine opgaver til dørs.
- Du er løsningsorienteret, har gåpåmod og er indstillet på en bred opgaveportefølje med flere forskelligartede opgaver (drifts-, udviklings- og koordineringsopgaver samt procesbeskrivelser)
- Du er måske i gang med andet projekt, start-up, videreuddannelse eller lignende, som også tager timer fra din hverdag.
Det praktiskeStillingen er på 12 timer om ugen, og du refererer til sekretariatslederen.
Du ansættes på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. Din arbejdsplads vil være bygningerne i og omkring Åbogade 34, 8200 Aarhus N.
Interesseret?Så send os en spændende ansøgning og fortæl os, hvorfor netop du skal være vores nye kollega.
Ansøgning og CV skal være modtaget
senest den 28 marts 2025. Stillingen kan kun søges elektronisk.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at rette henvendelse til Simon Christensen, tlf. 28943412 eller mail:
[email protected] FormaliaLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk