Furesø Kommune har et etableret demensteam, som vi søger en demenskonsulent til, da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer. Har du lyst til at stå i spidsen for vores demensteam og sammen med de øvrige medlemmer drive den daglige og faglige koordination samt videre udvikling af demensområdet? Så har vi måske jobbet til dig!
Som demenskonsulent er du bl.a. ansvarlig for at understøtte og drive Furesø Kommunes demensteam, der har ni medlemmer. Demensteamet skal sikre den faglige koordinering mellem enhederne samt udviklingsopgaver relateret til kommunens demenshandlingsplan. I Furesø arbejder vi ud fra Tom Kitwoods model, der er implementeret i hele centeret, og en vigtig del af demensteamets samarbejde er den indbyrdes faglige sparring. Den sikrer, at vi også på tværs i centret får det bedste ud af teamets samlede kompetencer, og at borgerne og deres pårørende oplever en kompetent indsats. Vores målsætning er, at Furesøs borgere med demens kan leve et trygt og værdigt liv.
Som demenskonsulent forventer vi, at du - udover at drive og være ansvarlig for den faglige udvikling af demensteamet - er den person, der koordinerer indsatser på tværs af kommunen og fungerer som sparringspartner for kommunens enheder i spørgsmål om demens og pleje. Du har kontakten til interesseorganisationer, frivillige og øvrige eksterne samarbejdspartnere. Pårørendesamarbejde for hjemmeboende borgere og undervisningsopgaver er også en del af din portefølje. Du er ansvarlig for den demensfaglige udvikling og vil sammen med centerledelsen og en projektleder have ansvaret for, at demenshandlingsplanen føres ud i livet.
Demensteamets medlemmer har forskellige opgaver og ledelsesreferencer, og hovedparten af opgaverne foregår tæt på borgere og frontpersonale. Du vil have ledelsesreference til sekretariatslederen i Sekretariatet i vores center, hvor der også er andre konsulenter at sparre med.
Ansvarsområder
Kvalifikationer og kompetencer
Vi tilbyder
Lidt om Furesø Kommune
Furesø Kommune er en del af de nordsjællandske kommuner og er kendt for sin smukke natur, og det er altid en fornøjelse at køre til arbejde, uanset om man bor i kommunen eller pendler - alle veje fører gennem fantastiske områder med søer, store skove og åbne landskaber.
Stillingen er på 37 timer/uge. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi afholder samtaler den 23.9.2024 og vil derfor gerne modtage din ansøgning senest den 16. september 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Sanne Hansen på tlf. 72 16 58 65.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir