Har du en sundhedsfaglig eller pædagogisk mellemlang videregående uddannelse? Har du gode formidlings- og samarbejdsevner? Holder du af at samtale med mennesker? Evner du at møde mennesker med empati og anerkendelse?
Så er du måske den person vi skal bruge som demenskoordinator i Pleje og Omsorg i Vordingborg Kommune
Vi leder efter en kollega som både formår at arbejde selvstændigt, men som samtidig i høj grad er en teamplayer som aktivt bruger, involverer samt tilbyder sig selv, til sine kolleger i demensteamet.
Vi ønsker os en kollega, der er nysgerrig og reflekterende, fordomsfri, selvstændig ikke for selvhøjtidelig, og har et godt humør.
Som demenskoordinator er du en del af demensteamet, som arbejder for at sikre borgere med demens, det bedst mulige liv på trods af sygdom. Du medvirker til at skabe sammenhæng og relevant indsats på rette tid og sted.
Faglige og personlige kompetencer.
Du har social- eller sundhedsfaglig uddannelse, helst på bachelorniveau samt du har erfaring fra arbejde med mennesker med demens - gerne i både tidlig, moderat og sen fase.
Du besidder empati, tålmodighed og en oprigtig interesse for at støtte mennesker ramt af demens og mestrer at navigere i samt støtte mennesker i krise. Vi arbejder med udgangspunkt i Personcentreret Omsorg.
Du er i stand til at arbejde ud fra en rehabiliterende og sundhedsfremmende tankegang, hvor du er tydelig og anerkendende i din kommunikation og tilgang til andre mennesker – også når der skal italesættes svære temaer og nødvendige beslutninger.
Du er god til at iagttage samt omsætte den iagttagede adfærden til meningsfuld adfærd i relationen til borgeren.
Du arbejder kontinuerligt med udgangspunkt i borgerens behov, hvilket betyder, at du møder både borger og kolleger med ligeværdighed og anerkendelse.
Du er interesseret i pårørendesamarbejde
Du mestrer relationel koordinering ift. vores brede palet af samarbejdspartnere; både interne i demensteamet samt ift. organisationens øvrige demensindsats og eksterne parter og dette på alle faglige niveauer.
Du evner at balancere høj faglighed og professionalitet sammen med humor, nysgerrighed og ydmyghed overfor såvel borgeres som kollegers perspektiver.
Du evner at reflektere over såvel egen som kollegers praksis og deler dette åbent, som led i kontinuerlig fælles faglig udvikling i teamet.
Du har øje for at arbejde målrettet ud fra organisationens retningslinjer og strategiske fokus og samtidig er du i stand til at tænke kreativt og tage utraditionelle metoder i anvendelse for at skabe den ønskede succes under nødvendig hensyntagen til faglighed i opgaveløsningen
Du må gerne have erfaring med og lyst til undervisning, da det vil være en delopgave.
Derfor skal du vælge os:
Fordi du her kan gøre en forskel for en særlig målgruppe – nemlig borgere og pårørende med demens tæt inde på livet.
Fordi opgaverne er mangeartede, men med fokus på og afsæt i demensfaglighed.
Fordi du får mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaverne, sammen med dine nærmeste kolleger samt leder
Fordi du bliver del af demensteamet, som er et team bestående af ambitiøse kolleger med høj faglighed og stor lyst til faglig udvikling og gensidig læring
Fordi du bliver en del af et miljø hvor vi arbejder åbent og bevidst med faglige dilemmaer og ser det som et led i fortsat faglig udvikling
Fordi der vil være faste afdelingsmøder, faglige sparringsmøder og løbende dialog med afdelingsleder, som kontinuerlig led i at udvikle vores team og vores kompetencer.
Fordi der arbejdes på hverdage og fortrinsvis i dagtimerne.
Så vil du være med til at præge et område, som er i stor faglig udvikling? Og dermed være med til at tilbyde demensramte borgere en kvalificeret og helhedsorienteret indsats?
Så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Fast stilling på 37 timer/ugentligt. Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1. december 2024 eller tidligere.
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Dit arbejdssted vil indtil videre være Stege Rådhus, Storegade 56, 4780 Stege. Men der er planer om flytning til Sundhedscentret i Stege, i løbet af 2025.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer. Der er krav om kørekort til bil.
For yderligere oplysninger vedr. stillingen er du meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Charlotte Nielsen, [email protected] mobil 21 69 94 42
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24. oktober 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir