Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) søger en udviklingsorienteret studievejleder til en nyoprettet stilling placeret på skolens campus i Fredericia. Studievejlederopgaverne vil fylde ca. 60-70% af din arbejdstid. I den resterende arbejdstid vil du fungere som den ene halvdel af DDSKS’s kvalitetsteam, hvor du får en vigtig rolle i at udvikle og drive kvalitetssikringssystemet på DDSKS. Som studievejleder vil du være en del af studieadministrationen med i alt 10 kollegaer fordelt på alle skolens campusser. Heraf vil du have to kollegaer, som også er en del af studievejledningen. Du vil få en afvekslende hverdag med variation i opgaver og stor indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver og processer.
Dine primære opgaver relateret til studievejledning vil være:
Dine primære opgave relateret til kvalitetssikring vil være:
Du er en empatisk og nysgerrig studievejleder, gerne med vejledningserfaring fra en videregående uddannelsesinstitution, der har lyst til at arbejde målrettet med trivsel i et kunstnerisk læringsmiljø. Du arbejder systematisk med dokumentation og sagsbehandling, og sætter dig ind i de nødvendige regler og bekendtgørelser. Du kender til kvalitetssikring af uddannelse og det vægter positivt, hvis du har konkret erfaring med kvalitetsarbejdet, fx undervisningsevaluering, undersøgelser, udvikling af kvalitetsprocedurer eller lignende.
Du har en relevant uddannelse og gerne suppleret med efteruddannelse inden for vejledning eller lignende. Derudover har du et godt tag på administrative systemer (f.eks. STADS, Excel, Public360, US2000, SPSA).
Du er proaktiv, arbejder selvstændigt og systematisk og kan håndtere en hverdag med fart over feltet, hvor prioritering kan være en nødvendighed. Samtidig er du en teamspiller, der har lyst til at indgå som en god kollega i det hold af administrativt og kunstnerisk/pædagogisk personale, der løser arbejdsopgaverne i tæt dialog med hinanden.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer og ønskes besat 1. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår vil følge gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.
Tjenestestedet er Den Danske Scenekunstskoles campus i Fredericia. Der vil forekomme rejseaktivitet til skolens campusser i Odense eller Aarhus hver uge og lejlighedsvist til København og Holstebro.
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 7. april 2025 klokken 10. Vi modtager kun ansøgninger via det elektroniske rekrutteringssystem.
Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted 22. april 2025 og evt. anden samtale finder sted 25. april 2025.
DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen og ansøgningsproceduren kan fås ved henvendelse til leder for Studieadministrationen Sussi Sigumfeld, tlf. 4172 2103, mail [email protected].
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.
Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.
Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir