Kan du lede og vejlede et struktureret, arbejdsomt team? Kan du engagere og samle medarbejderne om de daglige opgaver og sikre en klar retning? Er du servicemindet og struktureret, og er du god til tværfagligt samarbejde og koordinering med andre fagområder? Så kan det være dig, vi leder efter til at være enhedschef med ansvar for indkøb, lager og intern logistik i vores nye virksomhed.
Om stillingen Som enhedschef skal du udøve strategisk og faglig ledelse samt drifts- og personaleledelse i din enhed. Du får fag- og personaleledelse for medarbejderne i enhed for Supply Chain. Enheden er en nyetableret enhed, som kommer til at bestå af eksisterende medarbejdere, hvor flere har været her igennem mange år og har en selvstændig varetagelse af deres daglige funktionsområder. Medarbejderne har primært opgaver inden for indkøb og logistik, såsom varebestilling, indkøb af kirurgiske instrumenter, koordinering af lageropbevaring, brikbestillinger og opfyldning af varer på eget lager.
Du vil have medarbejdere på forskellige lokationer, og du vil gennem en nærværende daglig ledelse sikre udvikling af det faglige miljø, herunder udvikling og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer, samt stå for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i enheden. Du bliver ansvarlig for at sikre et godt arbejdsmiljø i en kultur båret af kvalitet, produktionsstabilitet, lønsomhed, fællesskab og bæredygtighed, og det forventes, at du kan håndtere konflikter og forandringsmodstand ved at udarbejde og implementere løsningsforslag.
Du har ansvaret for at gennemføre og følge op på medarbejderudviklingssamtaler samt syge- og omsorgssamtaler m.m. Du formidler relevant information til og fra enheden. I det daglige sikrer du, at der er overensstemmelse mellem Den Fælles Sterilcentrals overordnede mål og det arbejde, som udføres i enheden. Du vil få et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Den Fælles Sterilcentral, og andre samarbejdspartnere vil være SAP Kompetencecenter, Koncern Indkøb, Center for Ejendomme (CEJ), Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) samt eksterne leverandører.
Den Fælles Sterilcentral står overfor væsentlige instrumentindkøb de kommende år i takt med at vores aktivitetsniveau stiger. En af dine første opgaver bliver derfor at udarbejde en langsigtet indkøbsplan i samarbejde med flere interne aktører i Den Fælles Sterilcentral, regionens Koncern Indkøb og interessenter på hospitalerne samt sikre, at der bliver etableret smidige indkøbsprocesser. Du vil ligeledes få ansvaret for at implementere et fælles lagerstyringssystem på tværs af Den Fælles Sterilcentral og sikre en robust forsyning af varer og reservedele til henholdsvis produktion og teknisk afdeling, så virksomheden er klar til de kommende vækstaktiviteter.
Du vil indgå i arbejdet med indkøb og registrering af instrumenter, herunder udbud og reparation i tæt dialog med virksomhedens øvrige enheder. Derudover vil du i tæt samarbejde med dine kollegaer på tværs af organisationen understøtte dem i forhold til indgåelse, drift og vedligeholdelse af serviceaftaler.
Du bliver en del af Den Fælles Sterilcentrals ledergruppe og tager en aktiv del i den kontinuerlige udvikling af organisationen, medarbejdere samt relationer til kunder og leverandører. Du prioriterer indsatser, der gør sterilcentralens visioner og langsigtede mål til virkelighed.
Vi forestiller os, at du: - har relevant ledelseserfaring
- har solid erfaring med offentlige udbud og kontrakthåndtering
- har erfaring med udarbejdelse og implementering af strategier
- har erfaring med ledelse af tværfaglig personalegruppe
- har erfaring med at bruge data og analyser til løbende at optimere driften
- har god økonomisk forståelse og erfaring med budgettering, prioritering og økonomistyring
- kan begå dig i en politik organisation som Region Hovedstaden
- har erfaring med organisering og drift af projekter med fokus på prioritering og fremdrift i opgaveløsningen og overholdelse af deadlines
- har erfaring med operationelle indkøbsprocesser, lager- og logistikaktiviteter samt systemunderstøttelse af disse processer
Personligt forventer vi, at du: - har stærke kommunikative kompetencer
- er en pragmatisk leder med stor gennemslagskraft og stor indflydelse hos interessenter
- har en anerkendende, involverende og samarbejdende ledelsesstil
- formår at skabe resultater, opstille tydelige mål og sikre udvikling af medarbejderne
- kan navigere i og håndtere en kompleks sammensætning af fagområder, interessenter og samarbejdspartnere
- har en høj arbejdskapacitet og er fleksibel i den daglige opgaveløsning
- har en positiv tilgang til at løse udforinger på en systematisk og effektiv måde
- er nysgerrig og ambitiøs i forhold til at udvikle organisationen
Om os Den Fælles Sterilcentral er en nyetableret virksomhed i Region Hovedstaden fra 1. januar 2025 og er fortsat under opbygning. Med etableringen samles de to regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital organisatorisk med en direktør i spidsen og en bestyrelse bestående af interne og eksterne medlemmer. De øvrige hospitalers lokale sterilcentraler skal samtidig implementeres i den nye virksomhed, så Den Fælles Sterilcentral i 2029 kan være i fuld drift med et samlet ansvar for hele Region Hovedstadens genbehandling og understøttelse af ca. 1.000 daglige operationer.
I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden. Vi har mange automatiserede arbejdsgange, hvor maskiner og robotter håndterer de kirurgiske instrumenter, og hvor processer og ventilation overvåges og styres elektronisk, så sterilvarerne håndteres effektivt og bliver opbevaret i kontrollerede omgivelser.
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende kontraktvilkår i Aftale for chefer.
Stillingen er til besættelse senest 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Thomas Bøgeskov på
[email protected].
Ansøgningsprocedure Du søger stillingen via linket i annoncen. Ansøgningsfrist er 19. februar 2025.
Der afholdes samtaler løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.