Den Selvejende Daginstitution Solbakken søger en PÆDAGOG til børnehaveafdelingen
Vi søger en pædagog, fyldt med energi og gå-på-mod til vores børnehave.
Vi søger dig, som kan bidrage med faglig sparring, gode refleksioner og være medskaber af en stærk evalueringskultur.
Du står, som pædagog, med rigtig gode kort på hånden, når du skal søge arbejde. Det er vi klar over.
Men her har du muligheden for at snuse lidt til vores fantastiske institution.
Vi har en, efter egen mening, rigtig god normering. Der er 3 voksne til 20 børn i hver af vores to børnehavegrupper. (2 pædagoger pr. stue, 1 medhjælper pr. stue og 1 flyver til deling) Det giver os plads og mulighed for at skabe en skøn hverdag for både børn og voksne.
Så har du lyst til at arbejde i en lille hyggelig institution, med højt til loftet, børnenes perspektiv i første række og nærværende kollegaer, så er vi lige noget for dig.
Du må meget gerne have en lyst til, eller erfaring med, at arbejde med natur og bæredygtighed. Vi arbejder som institution på at gå i en mere grøn retning, både hvad angår mad, sortering og give børnene oplevelser med naturen. Her gør vi blandt andet brug af vores store naturrige legeplads, hvor børnene er en aktiv medspiller i dyrkning, såning og pasning af den. Legepladsen rummer alle de kvaliteter, som et lille stykke skov tilbyder, vi har mulighed for at vende en sten og undersøge hvad der ligger under og samtidig kan vi også få øje på forskellige dyr, på trods af vi ligger midt i byen. Den skal opleves!
Her på matriklen vil du opleve personalegruppe, som har en høj arbejdsglæde. Vi gør en dyd ud af, at sørge for alle spiller en vigtig rolle i hverdagen, og alle har mulighed for at blive hørt.
Vi er åbne for nye tanker og idéer, og her behøver tingene ikke at være, som de plejer. Det vigtigste for os er, at det giver mening for børnene.
Vi vægter det gode forældresamarbejde højt, og vi gør utroligt meget ud af, at møde forældrene ligeværdigt. Det bidrager til en rigtig dejlig stemning i huset.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset om du er ny-uddannet eller har flere år på bagen :-)
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og BUPL.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt (senest ½-25) og holder løbende samtaler.
Stillingen er, som udgangspunkt, på 37 timer.
Hvis du har lyst til at grave lidt dybere i, hvem vi er, så ring endelig til pædagogisk leder, Mikkel Wilster Guldbrandsen på 27 21 75 93.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi og opleve vores lille åndehul af en legeplads, samt institutionen.
Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/solbakken
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir