1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Akademi søger en administrativ programmedarbejder til efter- og videreuddannelsesenhed

Deltid

Permanent

Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2726229
|
Indrykket for 83 dage siden
Vi søger en serviceminded og struktureret kollega til vores efter- og videreuddannelsesenhed, som skal være med til at understøtte at ny viden og efteruddannelse kommer endnu flere til gode.

Efter- og videreuddannelsesenheden på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering blev etableret september 2017 med det formål at understøtte akademiets eksisterende master- og diplomuddannelser og sikre udvikling og udvidelse af akademiets efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Per oktober 2024 samles alt studieadministrativt arbejde relateret til akademiets 3 masteruddannelser og 1 diplomuddannelse i enheden, ligesom der er igangsat nye initiativer omkring videreudvikling af kursustilbud og bedre administrativ understøttelse af uddannelsesaktiviteterne. Vi søger derfor nu ny kollega med erfaring inden for studie- / kursusadministration.

Efter- og videreuddannelsesenheden er på nuværende tidspunkt bemandet med en programmedarbejder, en projektmedarbejder, en studentermedhjælper og er ledet af chefen for Erhverv & Innovation. Du vil få et tæt samarbejde med disse kollegaer omkring opgaveløsning i det daglige, ligesom du vil arbejde tæt sammen med det videnskabelige personale, der er tilknyttet efter- og videreuddannelserne. Enheden er placeret i akademiets erhvervsenhed, Erhverv & Innovation, som udover efter- og videreuddannelse arbejder med partnerskaber, campusudvikling, erhvervsrettede studenterprojekter, udstillinger, værksteder m.v.

Ansvarsområder

Vi søger en kollega, der kan:

  • sikre professionel kundeorienteret kursusadministration og rådgivning
  • koordinere og varetage de administrative processer relateret til optag og indskrivning på master- og diplomuddannelserne, herunder også varetage indskrivning i STADS,
  • understøtte de øvrige administrative processer som følger af at drive efter- og videreuddannelser, herunder booke lokaler, tilrettelægge eksaminer, fakturere for uddannelser etc.
  • assistere med at markedsføre efter- og videreuddannelserne via nyhedsbreve og kampagner, primært e-mail marketing og annoncering på sociale medier,
  • bidrage til løbende udvikling af eksisterende uddannelser og nye kurser,
  • hjælpe med praktisk afvikling af kurser, koordinere forplejning, materiale m.v.
  • udarbejde fysiske brochurer og foldere,
  • diverse ad hoc-opgaver.
Din profil

Du har erfaring med uddannelses- og kursusadministrative opgaver samt en relevant videregående uddannelse. Det kan være en akademisk uddannelse, en kontoruddannelse eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har erfaring fra en lignende stilling, flair for administration og samarbejde samt at du kan løfte opgaverne i stillingen selvstændigt og proaktivt.

Du forventes ikke at have juridisk baggrund, men erfaring med fortolkning af bekendtgørelser og andre relevante lovregler vil være en klar fordel, da det udgør et væsentligt element i stillingen.

Det vil desuden være en fordel, at du har:

  • erfaringer med markedsføring, både fysisk og digital,
  • erfaring med koncept- og kursusudvikling,
  • erfaringer med webredigering,
  • erfaring med lettere økonomistyring,
  • mod på at lære at arbejde med de it-systemer, der understøtter enhedens arbejde,
  • gode sprogfærdigheder, både skriftligt og mundtligt på dansk og på engelsk,
Herudover må du meget gerne være struktureret og serviceminded, have et godt øje for detaljen og trives med at have mange forskelligartede opgaver. Du er god til at kommunikere og samarbejde med kolleger i de øvrige administrative enheder og med undervisere og programledere.

Vi tilbyder

  • et spændende fagligt og dynamisk miljø,
  • faglige udfordringer og meget varierede opgaver – i tæt samarbejde med dygtige kollegaer,
  • et arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet og frihed under ansvar er centrale værdier,
  • mulighed for at sætte dit personlige aftryk på opgaveløsningen,
  • mulighed for at udvikle din faglige profil.
Ansættelse og aflønning

Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer pr. uge.

Stillingen er en fast stilling og er til besættelse snarest muligt.

Ansøgning

Ansøgning bilagt CV og uddannelsesdiplom skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 17. oktober 2024 kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes i pdf-format bilagt CV og dokumentation for uddannelse.

Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler den 25. oktober 2024.

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte chef for Erhverv & Innovation Jeppe Debois Baandrup på e-mail [email protected] eller tlf. 41701557 eller til programmedarbejder Isis Meander på email [email protected] eller tlf. 41701654 for at høre mere om stillingen.

Du kan desuden læse mere om Det Kongelige Akademi www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca. 1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Trafikselskabet Movia

    Sagsbehandler til teamet for Kontrolafgifter

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Valdemarsgade 6, 1665 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en sagsbehandler til Ungeområdet i Din Sociale Indgang i Københavns Kommune med forventet tiltrædelse 1. marts 2025. Vi er en ny gruppe bestående af 22 socialfaglige medarbejdere, der er samm... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job