Vil du have en ledende rolle på Det Kongelige Teater og sammen med musikdirektøren sikre et højt professionelt niveau både på og bag scenen og i de administrative processer for Det Kongelige Kapel? Kunne du tænke dig at være en del af en kreativ arbejdsplads, hvor kunstneriske traditioner og nyskabelser sikres af en moderne arbejdspladskultur og en stærk samarbejdsånd?
Musikområdet
Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene, og Musikområdet er en af de 4 kunstneriske afdelinger i denne samfundsbærende institution.
Musikområdet består af Det Kongelige Kapel, chefdirigenten og musikadministrationen. Sidstnævnte ledes af en administrationschef med reference til musikdirektøren.
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester og er et førende opera- og balletorkester på internationalt niveau. Det Kongelige Kapel samarbejder med den Kongelige Ballet med den verdensberømte Bournonville-tradition og den Kongelige Opera. Det Kongelige Teater præsenterer hver sæson et program af operaer, balletter og koncerter i samarbejde med en række anerkendte dirigenter og teaterets chefdirigent Marie Jacquot til glæde og gavn for det størst mulige publikum. Det kræver blandt meget andet fremragende og engagerede medarbejdere - både blandt kunstnerne og i de øvrige funktioner - og den rette balance mellem de kunstneriske visioner og styringen af ressourcerne.
Om jobbet
Som administrationschef indgår du i et tæt ledelsessamarbejde med Musikdirektøren og er dennes stedfortræder i musikdirektørens fravær. Musikdirektøren har det overordnede ansvar for musikområdets budget og ledelsesansvar for områdets medarbejdere. Som administrationschef har du ledelsesansvaret for musikadministrationens medarbejdere herunder musikarkivet og du indgår i Det Kongelige Teaters ledelsesgruppe. Du er tillige musikområdets repræsentant i en række fora på tværs af teatret, og du medvirker aktivt til at sikre en tæt koordinering og et godt samarbejde med andre ledere og afdelinger på teatret.
Administrationschefen har herudover bl.a. til opgave at:
Faglige erfaringer og kompetencer
For at den kommende administrationschef kommer til at lykkes, lægger vi bl.a. vægt på følgende faglige kvalifikationer og kompetencer:
Personlige kompetencer og egenskaber
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende ledelsesopgave med mulighederne for at blive en del af en unik kunstnerisk organisation i verdensklasse som hver eneste dag arbejder på at sikre dansk kulturarv og skabe sammenhængskraft, fællesskab og kulturel identitet i Danmark.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker efter relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse efter nærmere aftale.
Søg stillingen
Send motiveret ansøgning og cv samt eksamensbevis ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen senest den 9. marts 2025.
Der forventes afholdt førstesamtaler i uge 12, den 19. og 20. marts 2025. Relevante kandidater skal forvente at gennemføre en persontest forud for 2. samtale der planlægges afholdt den 1. og 3. april 2025.
Kontakt
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt musikdirektør Martin Brommann [email protected]
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir