1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Det Kongelige Teater og Kapel

Det Kongelige Teater søger en akademisk medarbejder til projekt-og økonomistyring

Fuldtid

Permanent

August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2655261
|
Indrykket for 96 dage siden
Vil du være med til at projekt-og økonomistyre et nyt oplevelsesunivers for børn?

Det Kongelige Teater søger en akademisk medarbejder til projekt-og økonomistyring i forbindelse med realisering af det kommende oplevelsesunivers for børn.

Stærekassen på Kongens Nytorv skal omdannes til et spektakulært børne-oplevelsesunivers og bag etableringen står et partnerskab mellem Det Kongelige Teater, Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania med en samlet projektøkonomi på 144 mio. kr. Oplevelsesuniversets indhold, drift og fremtidige fysiske rammer er beskrevet i et samlet koncept og forretningsplan, som allerede er i gang med at blive ført ud i livet.

I den sammenhæng søger Det Kongelige Teater en administrationsøkonom, som i tæt samarbejde med projektchefen og teatrets udviklingsdirektør skal sikre administrativ fremdrift af projektets mange udviklingsfaser og løbende styring af projektets økonomi.

Udover et vist kendskab til budgetstyring skal du have flair for at drive administrative processer og en rutineret pen.

Du vil referere til økonomidirektøren og indgå i budgetafdelingens faglige fællesskab, men vil som vores øvrige administrationsøkonomer være fysisk placeret i den relevante afdeling og derfor i denne sammenhæng i teatrets udviklingsafdeling.



Dine opgaver

  • Projektstyring herunder planlægning af samlet proces og tidsplan, løbende tilpasning og opdatering
  • Forberedelse af møder i styregruppe og koordinationsgruppe for projektet med dagsordener, klargøring og forberedelse af materiale, udarbejdelse og koordinering af beslutningsoplæg, budgetopfølgning og referater
  • Sagsbehandling og faglig sparring med koordinationsgruppe og arbejdsgrupper samt løbende koordinering og aftaleindgåelser med underleverandører og andre afdelinger på teatret
  • Udvikling og implementering af forretningsmodeller og arbejdsgange for det kommende univers
  • Økonomistyring og sagsbehandling vedr. f.eks. indkøb og udbud samt forvaltningsmæssige spørgsmål og afrapporteringer


Din profil

Du har en akademisk uddannelse med økonomisk- og forvaltningsmæssigt afsæt (f.eks. cand.polit, scient.adm, oecon, merc. eller lign.). Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med offentlig administration og forvaltning og været tilknyttet projekter med økonomistyring, sekretariats- eller udvalgsbetjening eller er nyuddannet med kompetencer til ovenstående opgaver.

Desuden vil vi vægte, at du er rutineret bruger af Office-pakken og har et vist kendskab til eks. MS Project og InDesign samt Statens økonomisystemer (SBS, Navision, Indfak og Rejs-ud).

Vi forventer, at du er udpræget systematisk og struktureret i dit arbejde, har stærk analytisk sans og politik- og interessentforståelse, har gode samarbejdsevner og en imødekommende tilgang til projektets partnerskab og mange interessenter. Det er desuden vigtigt, at du er stærk i din kommunikation, rutineret udi notatskrivning, og at du kan bevare overblikket og kan håndtere, når en akutsag kræver levering med kort frist.



Afdelingen
Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde, hvor du vil blive en nøgleperson i skabelsen af noget helt nyt og unikt på teatret, hvor du får høj grad af selvstændighed, men hvor vi vil vægte, at du som os er socialt anlagt og har et smittende humør.

Du vil blive en del af en kulturinstitution med mange forskellige faggrupper, der bobler af lige dele kreativitet og faglig stolthed. I udviklingsafdelingen vil du møde en uformel samarbejdsform og et engageret fagligt miljø, hvor gensidig kollegial sparring og refleksion indgår som et vigtigt redskab til at gøre os klogere på det, vi gør.

Vi arbejder aktivt og løbende med at udvikle vores bevidsthed om diversitet og inklusion på arbejdspladsen og på at skabe et trygt miljø, hvor alle har mulighed for at udfolde sig og vokse både fagligt og personligt.



Praktisk
Du ansættes som fuldmægtig i budgetafdelingen på Det Kongelige Teater (Kgs.Nytorv), der består af 8 akademiske medarbejdere herunder 5 budgetmedarbejdere og 3 administrationsøkonomer med reference til økonomidirektøren. Du vil i det daglige have kontorplads i teatrets udviklingsafdeling, for sammen med projektchefen og byggelederen at kunne følge projektet tæt.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for akademikere i staten.



Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til udviklingsdirektør Dorthe Paulli, [email protected]/telefon 2551 7780 eller økonomidirektør Marie Munk, [email protected] /telefon 2551 7522.


Ansøgning
Upload og mærk din ansøgning Administrationsøkonom til børneunivers ved at klikke på ’Søg stillingen.’ Send kort motiveret ansøgning og målrettet CV, samlet i ét dokument.

Ansøgningsfristen er den 26. august 2024. Første samtaler afholdes umiddelbart i forlængelse heraf med henblik på ansættelse 1.november 2024.

Vi betragter diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademisk medarbejder
København
Akademisk medarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - MKB Sekretariat

    ​​Akademisk medarbejder til understøttelse af organisation og ledelse i MKB Sekretariatet

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Synes du, at teknik og miljø lyder spændende? Arbejder du struktureret, og sætter du en dyd i at lave gode arbejdsgange? Er du serviceminded, og har du en naturlig interesse i at hjælpe andre med stor... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vil du være med til at styrke den grønne mobilitet i hovedstaden, lede og deltage i projekter og analyser, og indgå i et stærkt fagligt fællesskab? Så kan du blive vores nye kollega i Team Mobilitet p... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job