Det Kongelige Teater producerer årligt ca. 65 forestillinger og har således Danmarks største egenproduktion og fremskaffelse af kostumer samt teaterrekvisitter. Produktionen og den efterfølgende afvikling af over 900 forestillinger skal understøtte teatrets strategi om at levere et varieret repertoire til hele Danmark med et konstant fokus på høj kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse.
Det Kongelige Teaters kostumeafdeling producerer til Opera, Ballet og Skuespil, fordelt i tre huse, samt en årlig udendørsforestilling i henholdsvis Dyrehaven og på Moesgaard i Aarhus.
Om stillingen Vi søger i forbindelse med en omorganisering af ledelsesstrukturen en leder af de to afdelinger, maskør samt rekvisit og møbel. Det betyder, at du har personaleansvar for 18 maskører og 12 rekvisitører og møbelansvarlige samt ansvar for afdelingens økonomi. Du refererer til kostumechefen.
Du skal i tæt dagligt samarbejde med henholdsvis en sceneteknisk koordinator i Rekvisit og møbel samt en planlægger og en koordinator i Maskør sikre god planlægning og styring af ressourcer, bedre arbejdsprocesser samt videndeling på tværs af afdelingerne.
Du vil i øvrigt indgå i et ledelsesteam, som foruden kostumechefen består af fem andre områdeledere i Kostumeafdelingen og syv projektledende kostumierer.
Som leder af maskør, rekvisit og møbel skal du sikre:
- Ledelsesfokus, den daglige og synlige personaleledelse
- Transparens i ledelse og ressourceforbrug med sikker og god planlægning på tværs af afdelingerne
- Godt arbejdsmiljø, kultur og trivsel
- En løbende udvikling af medarbejderne og afdelingerne.
Om dig Vi forventer, at du kan dokumentere gode resultater som en inspirerende, inddragende og tydelig leder og har flere års ledelseserfaring gerne fra en større organisation. Du arbejder struktureret med planlægning, administrative processer og ressourcestyring og har tillige erfaring med forandringsprocesser.
Vi forventer, at du har erfaring med teater-, rekvisit - og/eller kostumeproduktion.
Herudover forventer vi, at du:
- Har et naturligt drive og formår at motivere dine medarbejdere.
- Er beslutningsdygtig, konfliktløsende, fleksibel, pålidelig og omstillingsdrevet
- Er en rollemodel for en god samarbejdskultur og omgangstone
- Har gode digitale kompetencer og kan kommunikere på engelsk
Vi tilbyder: Du vil komme til en arbejdsplads, hvor store udfordringer og krav om en effektiv produktion går hånd i hånd med spændende opgaver i et kreativt fællesskab på et højt fagligt plan. I Kostumeafdelingen er dygtige og engagerede medarbejdere hele tiden med til at forløse teatrets kunstneriske ambitioner i samarbejde med de allerdygtigste kostumedesignere og scenografer fra ind- og udland. Du vil indgå i et tillidsfuldt og tværfagligt samarbejde med kollegaer både i Kostumeafdelingen og på hele teatret.
Herudover vil du få mulighed for stor indflydelse på den nye organisering og egen stilling i samarbejde med Kostumechefen.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid, og du vil blive ansat efter relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.
Tiltrædelse forventes at ske pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Sådan søger du Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre i annoncen.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 25. februar 2025 kl. 12, men vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning allerede nu.
I forbindelse med rekrutteringen kan du eventuelt blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Bemærk at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte Kostumechef Nina Brødegaard Resch på e-mail
[email protected] eller tlf. +45 25517671, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan ligeledes læse om Det Kongelige Teater på
https://kglteater.dk/