1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Operaen

Det Kongelige Teater søger en erfaren og ambitiøs HR-partner

Fuldtid

Permanent

Ekvipagemestervej 10, 1438 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2654473
|
Indrykket for 110 dage siden
Er du en kompetent og erfaren HR-rådgiver, som kan sikre en stabil operationel HR-drift og understøtte en forretningsdrevet HR-udvikling? Er du uddannet jurist eller har erhvervet dig stærke juridiske kompetencer via dine tidligere jobs? Så er stillingen som HR-Partner på Det Kongelige Teater måske dit næste job.

Det Kongelige Teater er Danmarks Nationalscene og gør verden større for mennesker i hele Danmark gennem oplevelser med ballet, opera, skuespil og musik. Vi har høje ambitioner for kunsten, et særligt fokus på scenekunst til børn og unge - og så tager vi ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor vores medarbejdere trives.

Det Kongelige Teater er en statsinstitution, en kunstnerisk virksomhed og en kompleks organisation med et stort antal medarbejdergrupper, hvor en bæredygtig realisering af de strategiske mål kun kan ske i kraft af en kontinuerlig udvikling af organisationen og alle de talentfulde og erfarne ansatte.

For at det skal lykkes, er der en stor bærende organisation bag kulissen. Bag tæppet har mere end 1000 fastansatte og en stor mængde freelancere, timelønnede og sæsonansatte sin daglige gang i de tre huse inden for administration, salg, økonomi, skuespil, ballet, opera, kommunikation, udvikling, teknik, scenografi, kostumer og HR og Jura. Teatret forhandler selv 14 overenskomster.



Hvem er vi?

HR og Jura består af i alt 13 ansatte. Afdelingens kerneopgave er, at:

  • understøtte teatrets strategi med HR-relateret og juridisk indsats
  • sikre at teatret er en bæredygtig og attraktiv arbejdsplads
  • levere en effektiv teaterdrift inden for HR og jura
  • sikre styring efter gældende regler og good governance

HR-partnerteamet består i dag af fire erfarne HR-partnere. Nu udvider vi teamet med yderligere en HR-partner.



Dine arbejdsopgaver

Som HR-partner skal du varetage den lokale forretningsnære HR og udføre de lokale operationelle HR- opgaver, herunder varetage rekrutteringer, varetage lønforhandlinger, håndtering af personalesager, organisationsændringer, fortolkning af regler, overenskomster, ansættelsesvilkår mm.

Derudover skal du som HR-partner fungere som den lokale strategiske sparringspartner og rådgiver for alle ledere og medarbejdere og medvirke til at sikre lokal udvikling og implementering af strategiske HR-tiltag, herunder om arbejdsmiljø, leder- og medarbejderudvikling, oversættelse af politikker mv.

Du deltager også i centrale HR-opgaver, både juridiske og udviklingsmæssige, herunder udarbejdelse af diverse politikker og notater, forberedelse af trivselsmåling, forberedelse af lønforhandlinger, deltagelse i kompetenceudviklingsprojekter, overenskomstforhandlinger mv.

I denne stilling ligger en væsentlig opgave i at understøtte forandringsprocesser på Balletskolen, både på det HR-faglige og juridiske felt, og herudover skal HR-partneren også yde HR-rådgivning til andre afdelinger på teatret.



Din baggrund og kompetencer

Du er uddannet jurist og har via din uddannelse eller erfaringer opbygget viden og kompetencer både inden for HR-jura men også gerne andre juridiske områder. Det vil være en fordel, hvis du har juridisk viden fra skole- og børne-ungeområdet. Du har minimum 5 års erfaring som HR-partner fra en anden kulturinstitution eller statslig styrelse eller en privat virksomhed. Du har erfaring med de klassiske HR-processer og udvikling af organisationer, og du er ambitiøs, engageret og leverer løsninger af høj faglig kvalitet.

Derudover er det en forudsætning, at du:

  • Er driftssikker og selvstændigt kan administrere overenskomster, ansættelses- og fratrædelsesforhold og generel HR-jura
  • Har din generelle juridiske værktøjskasse, metode og dømmekraft i orden
  • Er proaktiv og meget struktureret ift. dine arbejdsopgaver, da der kan være pres på fra flere sider
  • Kan begå dig i flere kulturer, er en god kommunikator og samtidig god til at lytte og har respekt for forskelligheder
  • Er pragmatisk i din opgaveløsning og har nemt ved at skabe relationer både i afdelingen men også til resten af teatrets afdelinger
  • Er ambitiøs og drevet af at gøre en forskel.


Vi tilbyder

Du vil få en hverdag fyldt med spændende og udfordrende arbejdsopgaver, hvori du har rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Du vil være en del af en fagligt stærk og ambitiøs afdeling, hvor der er højt til loftet, hvor god sparring er i højsædet, og hvor humor er en vigtig del af hverdagen. Ydermere vil du blive en del af en af Danmarks mest markante kulturinstitutioner.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst for akademikere i staten med indplacering som special- eller chefkonsulent. Stillingen forventes besat hurtigst muligt. Du vil referere til direktør for HR og Jura.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for HR og Jura Louise Lee Leth på mail [email protected].

Send motiveret ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst til højre i annoncen.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Ansøgningsfristen er mandag den 2. september 2024, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 37. Du skal forvente at gennemgå en personlighedstest, hvis du går videre til 2. samtale, som forventes afviklet i uge 39.



Det bemærkes, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Se mere på vores hjemmeside www.kglteater.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

HR Business Partner
København
HR Business Partner
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Tivoli - HR

    Tivoli søger udviklingsorienteret HR Business Partner

    Fuldtid

    Vesterbrogade 3, 1630 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Farvergade 8, 1463 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Helsingborggade 16, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en nærværende leder, der kan motivere, understøtte og udvikle? Vil du stå i spidsen for sikker drift og videre udvikling af plejehjemmet Klarahus? Har du økonomisk tæft? Så vil vi rigtig gerne h... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at styrke indsatsen i forhold til anvendelse af de særlige beskæftigelsesordninger og søger derfor en projektleder. Du kan gå forrest og vise vejen for de mange ko... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job