Om jobbet:
Løgtengården er et selvejende dagtilbud med driftsaftale med Aarhus kommune.
Selveje kan noget særligt, hos os er der ikke er langt fra tanke til handling. Sammen med bestyrelsen, som består af 5 forældrevalgte medlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter er vi frit satte til at forvalte dagtilbudsloven, hvilket giver os mulighed for at tilrette dagligdagen, så den giver mest mulig mening og kvalitet for den aktuelle børnegruppe. Som ansat har man derfor stor indflydelse på det levede børneliv, og den pædagogiske retning vi i fællesskab skaber rammerne for i Løgtengården.
Løgtengården er normeret til 60 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn og vi er ca. 20 fastansatte personaler. Personalegruppen består af mænd og kvinder i alle aldre og med forskellige kompetencer. Vi har fokus på forskellighed og mangfoldighed, når vi ansætter nyt personale. Herigennem kan vi sikre en livsduelig og spændende organisation, så vi kan give målgruppen et nuanceret, kvalificeret og spændende tilbud.
Vi er en livlig personalegruppe, som værner om de gode fællesskaber. Derfor leder vi altid efter nye kollegaer, som har lyst til at bidrage til fællesskabet, så vi som personalegruppe fortsat er i bevægelse. Du vil som medarbejder i Løgtengården få rig mulighed for at udvikle dig som pædagog, hvor sparring og feedback er en naturlig del af den daglige praksis. Vi er i øjeblikket optaget af legen og dennes betydning for børnenes udvikling og trivsel. Vi er i fuld gang med at skabe legemiljøer inde og ude, som bidrager og folder børnenes legeuniverser ud. Vi er samtidig meget optaget af de voksnes roller i legen – hvordan man igennem sin deltagelse kan skabe grobund for venskaber og relations dannelse imellem børnene, så vi i fællesskab skaber muligheder for at alle børn bliver en del af et fællesskab. Vi søger derfor en pædagog – der har lyst til at lege og aktivt bruge sin viden og indsigt til at skabe de bedste rammer for alle vores dejlige børn i Løgtengården. Vi anser alle aktiviteter og rutiner der forgår i løbet af dagen som værdifulde for børnenes læring og trivsel. Det gør vi bl.a. ved at vi giver daglige rutiner værdi, ved at følge børnenes initiativer og sætte os selv i spil – i deres leg og interesser.
For at vi kan lykkes med kerneopgaven som pædagog, har vi prioriteret tid om børn, i form af skemalagt tid til egen forberedelse, faste stuemøder, 5 Pædagogmøder og 5 personalemøder – Derudover holder vi 2 pædagogiske dage – en i foråret og en i efteråret. Disse dage handler både om fælles faglig udvikling, og at skabe sammenhængskraft i huset.
Vi har eget køkken, hvor vores ernæringsassistent tryller lækker økologisk mad frem hver eneste dag – Vi spiser selvfølgelig med, så vi pædagogisk understøtter børnenes nysgerrighed og mad mod. 3 gange om ugen kommer vores musikpædagog, som synger og spiller med grupperne i tæt samarbejde med det pædagogiske personale. Ca. en gang om måneden har vi fællessamling, hvor hele huset samles til musik, dans, teater og andre skøre indfald.
Derfor skal du vælge os:
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20.1.2025 kl. 12.00
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 4.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir