Brænder du for at skabe struktur, koordinere møder og sikre professionel opfølgning? Har du en naturlig sans for detaljen og flair for administrative og tekniske opgaver? Så er du måske vores nye medarbejder.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret for Jura, Erhverv og Skatterådssekretariatet, hvor vi i dag er 12 dedikerede medarbejdere. Kontoret består primært af jurister, der arbejder med forskelligartede opgaver med fastlæggelsen af de skatteretlige rammer for erhvervsbeskatning i Danmark.
Samtidig er kontoret ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af Skatterådet og forskellige kontaktudvalg. Kontoret varetager endvidere opgaven med at offentliggøre bindende svar fra Skatterådet, styresignaler mv. og sørger for, at styresignaler og bekendtgørelser bliver sendt i høring. Til dette arbejde søger vi en ny kollega, der kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem Skattestyrelsen og vores eksterne interessenter samt bistå med varetagelse af væsentlige tværgående opgaver internt i Jura.
Dine arbejdsopgaver
Du får en central rolle i planlægning af og opfølgning på møder samt håndtering af administrative opgaver for kontaktudvalgene. Du vil endvidere - i samarbejde med sagsbehandlere i Jura, Skattefaglig afdeling - have ansvaret for håndteringen af offentliggørelse og for at sende bl.a. styresignaler i interne og ekstern høring.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Vi tilbyder
Du får en spændende og varieret hverdag, hvor opgaverne kombinerer administration og IT, og hvor du bliver en del af et velfungerende team med respekt for hinandens arbejde og et stærkt fagligt fællesskab. Stillingen giver dig mulighed for både personlig og faglig udvikling, samtidig med at du spiller en vigtig rolle i kontakten mellem Skattestyrelsen og vores eksterne interessenter.
Du vil opleve, at vi arbejder tæt sammen i et fleksibelt, humoristisk og ambitiøst miljø med en god balance mellem arbejde og fritid. Vi prioriterer både faglig sparring og sociale aktiviteter højt.
Servicemindet kollega
Vi søger en struktureret, detaljeorienteret og serviceminded kollega med en positiv tilgang til de administrative opgaver. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair og kan håndtere opgaver som oprettelse af SharePoint-websteder og publicering af dokumenter.
Dine gode skriftlige færdigheder gør dig i stand til at skrive fyldestgørende referater. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver, samtidig med at du trives i et team og aktivt bidrager til et godt samarbejdsmiljø.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest mandag d. 10. marts 2025 kl. 14.00. Samtaler vil blive afholdt i uge 11 og 12. Der kan indgå en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Schou på tlf. 72370236.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir