STARTBLOKKEN OG FC KØBENHAVN
I et tæt samarbejde mellem kommuner, idrætsklubber og Danmarks Idrætsforbund (DIF) er visionen for den nye nationale indsats, Startblokken, at gøre en forskel for unge mellem 18-29 år, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, ved at styrke de unges livsmestring, motivation, kompetencer og muligheder. Med andre ord vil idrætsforeningerne og klubberne i samarbejdet med deres erhvervsnetværk og landets kommuner blive en øvebane for de unge, der skal finde en vej i livet.
Gennem en målrettet og individorienteret tilgang ønsker vi at opkvalificere den unge gennem skræddersyede forløb, der alle har idrættens fællesskaber som omdrejningspunkt. Den unge vil derfor få mulighed for at prøve f.eks. padel, yoga eller bueskydning for at finde et motiverende fællesskab, trygge rammer og nye venskaber. Derudover vil den unge have sin ugentlige gang i Parken, hvor FC København åbner op for at give den unge praktisk erfaring med nogle af de arbejdsopgaver, der ligger i deres store, alsidige og værdibårne organisation.
Alt sammen med henblik på at skabe nye veje for de unge til relevant uddannelse eller job eksempelvis gennem klubbens erhvervsnetværk.
BROBYGGERROLLEN
Du får base i Parken i FC København, hvor du får en attraktiv stilling i en Superliga-klub, der engagerer sig lokalt og socialt med en række forskellige indsatser. Du vil blive tæt kollega med den nuværende brobygger i klubben, som har været med til at starte indsatsen op lokalt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at bygge videre på det allerede eksisterende med særligt fokus på at danne relationer til de unge og facilitere fællesskabende idrætsaktiviteter. Det er derfor vigtigt, at du formår at skabe tillid og et trygt rum for en udsat målgruppe, samt at du har erfaring med undervisning og kendskab til foreningslivet. En stor del af dit arbejde vil netop være at skabe samarbejde med idrætsforeninger og tilbud, hvor de unge skal introduceres til en variation af forskellige idrætsaktiviteter.
Ud over dette vil du indgå i tæt dialog og samarbejde med relevante medarbejdere fra Københavns Kommune.
Du vil løbende have sparring med Startblokken-sekretariatet i DIF, der sikrer læring på tværs af de andre brobyggere og klynger i landet samt øvrige nationale og internationale indsatser.
Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:
OM DIG
For os er det vigtigt, at du har erfaring på flere af følgende områder:
VI TILBYDER
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor der er mulighed for at gøre en forskel i en gruppe unge menneskers liv. Du får rig mulighed for at påvirke tiltaget og dit eget arbejde, men også mulighed for at opleve at gøre en forskel på et område, der har stor betydning for alle parter omkring Startblokken. Desuden bliver du en del af et nationalt netværk af brobyggere, hvor der er rig mulighed for at dele erfaringer, præge udviklingen af indsatsen og sikre, at Startblokken bliver et attraktivt tilbud til unge uden for uddannelses- og jobmarkedet.
PRAKTISK INFO
Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.26 med mulighed for forlængelse. Stillingen er uden højeste arbejdstid med en løn, der modsvarer kravene til jobbets indhold. Du vil referere til Patrick Andersen, FC København samt DIF’s nationale sekretariat. Tiltrædelse 1. maj 2025.
NÆSTE SKRIDT
Er du interesseret? Så send en ansøgning og dit CV. Der er ansøgningsfrist d. 9. marts 2025.
Samtaler afholdes d. 24. og 25. marts 2025.
Ved spørgsmål kan du kontakte:
Danmarks Idrætsforbund
Rikke Hjulmand, Partnerskabsansvarlig
Tlf.: 60 15 20 77
FC København
Christian Traoré, Brobygger
Tlf.: 20 78 99 91
Københavns Kommune
Bjørn Albertsen, Jobkonsulent
Tlf.: 40 41 95 25
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir