Danmarks Idrætsforbund har sammen med DGI de seneste ti år samarbejdet om visionen ”Bevæg dig for livet”, hvor ambitionen er, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. I arbejdet med at opfylde den vision er kommunerne en central samarbejdspartner for DIF og DGI, og 25 kommuner har i perioden været ”Bevæg dig for livet”-visionskommuner. Som visionskommune forpligter man sig i en periode på fem år til at arbejde for, at visionen om verdens mest aktive nation også kan udfoldes på kommunalt niveau.
DIF og DGI har besluttet sig for at forankre samarbejdet på det kommunale område ved fortsat at komme med økonomisk støtte til visionsaftaler med landets største kommuner (Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle, Esbjerg og Frederiksberg), hvorfor DIF søger en public affairs konsulent på kommuneområdet, som kan sikre idrættens interesser og potentialer særligt i de visionsaftaler, som er indgået med de største af landets kommuner i et tæt samarbejde med DGI og DIF’s specialforbund.
Hvad skal du arbejde med?
DIF’s kommende public affairs konsulent i relation til DIF’s kommunale samarbejde får til opgave at sikre idrættens position, strategiske interesser og implementering af særligt visionsaftalerne med nogle af landets største kommuner. Public affairs konsulenten for DIF’s samarbejde med kommunerne skal arbejde med følgende hovedmålsætninger:
Om dig
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder dig en spændende stilling i DIF’s kommunalpolitiske arbejde, hvor du får mulighed for i samarbejde med vores kollegaer i DGI at bidrage til at sætte en dagsorden til fordel for idræt og fysisk aktivitet i landets største kommuner. Du bliver sammen med DIF’s chef for Public Affairs & Samfundsindsatser omdrejningspunkt for DIF’s og DGI’s fælles aftaler med landets største kommuner, hvor fokus er på, hvordan rammerne for mere idræt og bevægelse helt grundlæggende kan udvikles og forandres. Du bliver dermed centrum for et spændende og givende samarbejde mellem Danmarks to største idrætsorganisationer om at gøre en forskel for idræt og bevægelse på kommunalt niveau.
Du kommer til at arbejde i DIF Public Affairs & Samfundsindsatser, hvor der er højt til loftet, og hvor der er et konstant fokus på innovation og udvikling, og hvor vi dagligt kæmper for, at idrætten sætter dagsordener. Du får base i Idrættens Hus i Brøndby, men kan ligeledes have arbejdssted på vores kontor i Aarhus. Ligesom du skal forvente at være til stede til politiske og administrative møder særligt i kommunerne Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle og Frederiksberg. Du får din gang i et dynamisk hus, der blandt andet tilbyder træningsfaciliteter, kantineordning, sociale arrangementer mv.
Ansøgningsfrist og form
• Ansøgning og CV sendes online senest mandag den 4. november.
• Samtaler vil blive afholdt mandag den 18. november og torsdag den 21. november 2024.
• Se endvidere den uddybende stillingsprofil.
• Kontakt Chef for DIF Public Affairs & Samfundsindsatser Poul Broberg på [email protected] eller tlf. 51 26 55 52, hvis du vil vide mere om jobbet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir