Vi leder efter dig, der kan hjælpe os med at kommunikere godt og effektivt med visuelle og grafiske virkemidler. Vi har ambitioner om at blive en mindre teksttung styrelse og søger derfor en kollega, der evner at oversætte tekst til gode visuelle produkter og brugerrejser, som modtageren slet ikke kan lade være med at gå ombord i.
Du får mulighed for at sætte et aftryk på den digitale udvikling i Danmark fra en arbejdsplads centralt i København med engagerede kolleger og gode faciliteter.
Kommunikationsenheden i Direktionssekretariatet I kommunikationsenheden i Direktionssekretariatet arbejder vi med kampagner, kommunikationsrådgivning, presse, sociale medier og web. Med dig bliver vi 11 medarbejdere i alt inklusive en kontorchef, to faglige chefer og to studentermedhjælpere.
Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt i et balanceret arbejdsmiljø med plads til både karriere og privatliv.
Dine arbejdsopgaver Du vil primært arbejde som mediegrafiker eller videojournalist med produktion af grafik og visuel formidling af kampagner og udvikling af vores formidling på web, som vi laver sammen med kolleger i fagkontorerne. Dine arbejdsopgaver vil være:
- Konceptudvikling og produktion af grafik, video og infografikker til kampagner, cross media inklusive web
- Rådgivning af kolleger om visuel formidling af komplekst fagligt indhold
- Samarbejde med kolleger om visuelle kommunikationsindsatser
Ideelt set kan du både konceptudvikle og producere selv, ligesom du kan omsætte svært stof til klare og enkle budskaber. Men vi giver dig naturligvis den introduktion og oplæring, du har brug for, og faglig sparring undervejs.
Om dig Lyder det som noget for dig? Vi ser gerne, at vores kommende kollega har en relevant uddannelse inden for videojournalistik, visuel kommunikation, grafisk design, multimediedesign eller lignende – eller har opbygget tilsvarende kompetencer gennem praktisk erfaring.
Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har dokumenteret erfaring med at producere grafik og video, der visuelt formidler komplekst indhold
- Du mestrer flere forskellige programmer til grafik og redigering af video og holder dig opdateret på nye digitale værktøjer og generativ AI
- Du kan få tekst, billeder og grafik til at fungere som en helhed og skabe et visuelt udtryk, som passer til en målgruppe. Eksempelvis designe en digital brugerflade til en hjemmeside eller lave grafik til et SoMe-opslag
- Det er en fordel, hvis du kan lave visuelle koncepter, rentegne og håndtegne illustrationer digitalt på tværs af platforme.
- Du kan rådgive om proces i en politisk styret organisation eller har mod på at lære det
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. Vi står i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.
Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.
Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.
Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på
digst.dk.
Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og vi går efter at byde vores nye kollega velkommen den 1. juni 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf på telefon: 21 59 21 66 eller e-mail:
[email protected] eller Kontorchef for Direktionssekretariatet Maria Antonsen på telefon: 51 44 48 19 eller e-mail:
[email protected].
Ansøgning Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og relevante eksempler på dit arbejde via knappen "Søg stillingen" senest kl. 11 den 10. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 17. Som en del af ansøgningsprocessen vil du blive bedt om at løse en praktisk opgave, der demonstrerer dine kompetencer.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.