Brænder du for at drive en ambitiøs digitaliseringsdagsorden? Har du kompetent erfaring inden for ledelse af it- og digitalisering, samt solide færdigheder inden for disse områder? Besidder du skarpe ledelses- og udviklingskompetencer og har du beskæftiget dig med ambitiøs strategiimplementering i spændingsfeltet mellem teknologi og organisation? Så er du måske netop den kandidat, vi søger.
Om jobbet
Som Digitaliseringschef spiller du en central rolle i at udvikle og implementere Rudersdal Kommunes nye Digitaliserings- og IT-strategi. Dette indebærer for det første at sikre en stabil og sikker drift af IT-infrastruktur og systemer, hvor der er fokus på robusthed, compliance og informationssikkerhed. Samtidig vil du komme til at lede en ny ambitiøs digitaliseringsagenda, hvis primære formål er at skabe nye innovative arbejdsgange og frigøre ressourcer i kommunen. Du skal understøtte en digital transformation og omstrukturering, herunder implementering af innovative løsninger, optimering af arbejdsgange og integration af teknologi på tværs af organisationen på de forskellige faglige områder. I årene der kommer, forventer vi at tage en række nye teknologier i brug, herunder AI, automatiseringsteknologier, cloud mv., hvor vi skal opbygge kompetencer til at anskaffe og udvikle egne løsninger med nye teknologier. Dette omfatter også en understøttelse af datadrevne beslutninger på tværs af organisationen.
Vi forventer at du har solide lederegenskaber, som du kan bringe i spil til at skabe og drive en stærkere servicekultur i IT og Digitalisering. Som led heri skal du bidrage til at sikre effektive leveranceprocesser og fokus på brugeroplevelsen hos både medarbejdere og borgere. Du skal være klar til at arbejde i et foranderligt miljø med en positiv energi og et højt ambitionsniveau. Din arbejdsflade vil strække sig på tværs af hele organisationen, hvor det er afgørende, at du og din afdeling formår både at understøtte og udfordre og indgå i partnerskaber med de faglige områder. Den rette kandidat besidder politisk tæft, og har både øje for strategiens ambitionsniveau og sikker drift.
En vigtig opgave for dig som leder er også at understøtte og vedligeholde organisationens governancestrukturer og skabe et innovativt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor positiv psykologisk tryghed er fundamentalt.
Din profil
Du vægter et godt samarbejde højt, inspirerer og leder med stor energi og formår at opbygge et tillidsfuldt forhold til dine medarbejdere. Du sætter retningen og definerer rammerne, samtidig med at du bidrager til at skabe trivsel og et motiverende arbejdsmiljø, hvor faglighed og fællesskab er centrale værdier. Din ledelsesstil er inkluderende, og du har et solidt overblik, som gør dig i stand til at uddelegere ansvar til medarbejderne, samtidig med at du træder til og støtter, når behovet opstår.
Herudover er det afgørende, at du har et strategisk udviklingsmindset og formår at flytte organisationen for at nå de mål, som vi har sat os for i Rudersdal Kommune.
Du kan byde ind med de fleste af følgende egenskaber:
Den nye Digitaliserings- og IT afdeling som du står i spidsen for
Du bliver leder af en helt ny Digitaliserings- og IT afdeling, hvor den nuværende IT-afdeling og Digitaliseringsenhed fusionerer under en samlet ledelse i forbindelse med din tiltrædelse. Det giver dig muligheden for at sætte dit eget præg på organisering, kultur og processer fra starten af. Den nye afdeling kommer til at have ca. 35 ansatte med specialistkompetencer, som vi forventer at skulle rekruttere inden for bl.a. IT-arkitektur, IT-sikkerhed og systemudvikling. Afdelingen har til formål at sikre effektiv drift og effektivisere en række administrative områder og fagområder, hvor der skal implementeres it-løsninger, som optimerer organisationsdrift, herunder datadreven ledelse og udvikling af innovative arbejdsgange. De ca. 15 medarbejderne i Digitaliseringsenheden vil du have i direkte reference, mens de ca. 20 medarbejdere i IT enheden vil referere til IT chefen, der har reference til dig.
Den nye Digitaliserings- og IT afdeling repræsenterer derfor også en ambitiøs teknologidrevet agenda i Rudersdal Kommune, hvor integrationen af digitale løsninger i den daglige arbejdsgang og i organisationsstrukturen er fundamentalt.
Den nye Digitaliserings- og IT afdeling er organisatorisk placeret i området Personale og Digitalisering og du referer til områdechef Lars Thuesen.
Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til chefaftalen og med start 1.marts 2025 eller snarest muligt.
Ansøgning og samtaler
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler:
Vi forventer at holde samtaler på følgende datoer:
Mellem de to samtaler skal der afsættes tid til test og interview.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
Områdechef Lars Thuesen, tlf.: 72681130
Vicekommunaldirektør Thomas Bille. Tlf. 72681020
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir