1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde
Udløber snart

Roskilde Kommune - Digitalisering

Digitaliseringskonsulent søges til direktørområdet for By, Kultur og Miljø

Fuldtid

Permanent

Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2753550
|
Indrykket for 17 dage siden

Brænder du for de muligheder, som den digitale udvikling bringer med sig? Og sætter du en dyd i at skabe gode brugeroplevelser på nye digitale platforme? Mestrer du samtidig at have mange bolde i luften og sikre at vores digitale projekter kommer godt i mål? Så er du måske vores nye digitaliseringskonsulent i direktørområdet for By, Kultur og Miljø.

Vi har netop lagt sidste hånd på en ny digitaliseringsstrategi, der skal øge Roskilde Kommunes ambitioner med yderligere at forbedre organisationens effektivitet og dens service over for borgere og virksomheder ved hjælp af moderne digitale teknologier. Strategien gælder fra 2025 og frem, og den er en del af byrådets vision ”Velfærd skaber vi sammen”.

Et afgørende element i den nye digitaliseringsstrategi er vores ønske om at forstærke kommunens kompetencer indenfor ”brobygningen” mellem teknologi og organisation. Vi opretter derfor en række nye stillinger som digitaliseringskonsulent/-projektleder. Stillingerne er designet således, at ansættelsen foregår i kommunens centrale Digitaliseringsafdeling med reference til Digitaliseringschefen, men at stillingen har sit daglige virke – og sin faste arbejdsplads - decentralt i et direktørområde, som i dette opslag er direktørområdet for By, Kultur og Miljø. Direktørområdet har pt. fokus på byggesagssystem og driftsstyringssystem for vejområdet og vil fremadrettet især fokusere på muligheder for dels at it-understøtte og –optimere sagsgange på større sagsområder samt at udvikle smarte løsninger til bl.a. at dokumentere benyttelse og flow i faciliteter og i udeområder. Udmøntning af byrådets vision vil også give nye behov ift. kommunikation og samarbejde på digitale platforme med borgere og aktører.

Stillingens rammer og indhold:
Du skal kunne sætte dig i spidsen for værdiskabende digitaliseringsinitiativer i direktørområdet – store som små – og sikre retning og fremdrift. Du skal kunne sætte dig ind i og oversætte fagområdets behov, og du vil få opgaver, der indebærer specificering af krav til it-løsninger og kontakt til leverandører – opgaver, der løses i et naturligt samspil med udviklingsenheden i Digitaliseringsafdelingen, som du bliver en del af.
Du skal som projektleder kunne styre projekter godt igennem alle faser med fokus på kvalitet, økonomi og tidsplan – og også efter den første implementering skal du kunne holde snor i aftalte integrationer mv. og støtte fagområdet i god ibrugtagning, afhjælpning af fejl/uhensigtsmæssigheder og medvirke i indførelse af nye optimerede arbejdsgange.
Du vil have din daglige arbejdsplads i direktørområdets sekretariat, hvor der pt. er ansat 12 medarbejdere, der løser forskellige stabsmæssige opgaver i direktørområdet. Kommunens geodata-team er også en del af dette sekretariat.
Udviklingsenheden i Digitaliseringsafdelingen består af 15 medarbejdere (projektledere, konsulenter, AI- og RPA-udviklere), hvoraf flere har en lignende stilling som din, blot rettet mod et andet direktørområde i kommunen.
Udviklingsenheden har rollen som programledelse for kommunens samlede digitaliseringsportefølje. Udviklingsenhedens medarbejdere er samlet om et projekt- og metodeværk, som de i fællesskab vedligeholder og videreudvikler.
Som ’bindeled’ til direktørområdet for By, Kultur og Miljø har du opgaven med løbende at formidle viden om direktørområdet til udviklingsenheden og vice versa.
Du har en vigtig opgave med at bidrage til, at digitaliseringsindsatser i direktørområdet flugter med kommunens samlede digitaliseringsstrategi, med andre tværgående IT-indsatser samt med den gældende IT-arkitektur. Det vil være en fordel, at du har kendskab til offentlige grunddata, GIS og gældende retningslinjer for informationssikkerhed og web-tilgængelighed.

Hvis du er vores foretrukne kandidat, bør du kunne honorere følgende:

  • Du har dokumenteret erfaring med at operere i ”grænselandet” mellem teknologi og organisation. Det betyder for os, at du skal være god til at spotte organisationens behov for teknologisk understøttelse og udvikling, ligesom du omvendt også skal kunne bringe nye ideer om teknologiske muligheder i spil over for organisationen.
  • Du har erfaring som projektleder, digitaliseringskonsulent og/eller organisationsudvikler fra en større organisation. Vi kræver ikke certificeringer, men du bør være bekendt med nogle metoderammeværk inden for disse discipliner.
  • Det vil være et stort plus, at du har viden inden for nogle af de fagligheder, der dækkes af direktørområdet By, Kultur og Miljø. Sagt med andre ord, skal du helst ikke være en rendyrket generalist.
  • Du kan lave klare og kortfattede skriftlige sagsoplæg, og du kan udarbejde og formidle komplicerede business cases, da du har en god organisatorisk og økonomisk forståelse.
  • Du er er en god kommunikatør, og du arbejder selvstændigt og struktureret.

Vi tilbyder:

  • Du får en spændende og udfordrende stilling i en veldrevet organisation, der er meget motiveret for at byde dig velkommen
  • Du bliver del af to faglige miljøer, der styrker dine kompetencer som konsulent/projektleder og giver dig indgående kendskab til vigtige kommunale serviceområder
  • Du får mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen af en stor danske kommune
  • Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have stor mulighed for at påvirke dens konkrete udformning
  • Du får mulighed for hjemmearbejde

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer), hvor lønnen forhandles ud fra gældende overenskomster. Ved ansættelsen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 26.11.24.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag d. 3.12. om formiddagen og onsdag 4.12.2024 om eftermiddagen.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til sekretariatschef Anne B. Jørgensen på mail [email protected] og telefon 4631 3104 og digitaliseringschef Ole Bech på mail [email protected] og telefon 4631 3210

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Sjælland
Projektleder
Roskilde
Digitaliseringskonsulent
Sjælland
Digitaliseringskonsulent
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Roskilde Kommune

    Roskilde Kommune - Kommunaldirektøren

    Digitaliseringskonsulent til direktørområdet Social, Job og Sundhed

    Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Brænder du for de muligheder, som den digitale udvikling bringer med sig? Og sætter du en dyd i at skabe gode brugeroplevelser på nye digitale platforme? Mestrer du samtidig at have mange bolde i luft... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Brænder du for de muligheder, som den digitale udvikling bringer med sig? Og sætter du en dyd i at skabe gode brugeroplevelser på nye digitale platforme? Mestrer du samtidig at have mange bolde i luft... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Brænder du for at arbejde med udvikling og beskyttelse i det åbne land? Vil du være med at give plads til at udvikle vores landdistrikter og landsbyer og samtidig passe godt på vores natur? Har du erf... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Roskilde Kommune

    Deltid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kemiske processer i jord og grundvand, geologi og bæredygtig jordhåndtering. Er det nogen af de emner som interesserer dig, så er du måske Roskilde Kommunes nye studentermedhjælper. Da den ene af vore... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job