Vil du være med til at gøre en forskel for familier med børn, der har en funktionsnedsættelse? Har du relevant uddannelse eller erfaring med sagsbehandling fra et tidligere job?
Er du en god kollega, er borgerservice vigtigt for dig, og kan du se dig selv i rollen som myndighedsudøver? Så er du måske den, vi søger.
Din Sociale Indgang City/Østerbro
Din Sociale Indgang (DSI) City/Østerbro har ansvaret for indsatsen for udsatte børn, unge og familier samt børn og unge med funktionsnedsættelse i København, Østerbro.
DSI City/Østerbro er inddelt i flere områder: Styrket modtagelse, Børneliv, Skoleliv, Ungeliv, HUF-Børn og Familiehuset.
Om stillingen
Du bliver en del af teamet for handicapkompenserende ydelser til børn/unge og deres familier (HKY), som ligger under afdelingen HUF-børn.
Vi er et lille, hyggeligt team med 4 børne- og ungerådgivere samt 2 faglige koordinatorer. Vi har specialiseret os indenfor tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter efter barnets lov §§ 86 og 87, som vi er superdygtige til. Vores målgruppe er forældre til børn og unge mellem 0-18 år med en længerevarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Vi bestræber os hele tiden på at udvikle os og blive bedre til det, vi laver. Og selvom vores kerneopgaver ”kun” omfatter to bestemmelser, er lovgivningen kompleks, hvorfor vi i teamet bruger meget tid på daglig faglig sparring med hinanden. Herudover afholder vi faglige møder hver uge, hvor alle faglige problemstillinger, store som små, er velkomne.
Alle nyansatte kommer på et intensivt 14 dages introduktionskursus, hvor tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter vil blive grundigt gennemgået.
Arbejdet i HKY indebærer primært skriftlig sagsbehandling, så vi bruger meget tid på at indhente oplysninger fra familierne, men også fra diverse samarbejdspartnere (skoler, PPR, institutioner, hospitaler m.fl.). Herudover skriver vi mange afgørelser, hvor vi vægter gode socialfaglige vurderinger.
Vi har oftest telefonisk kontakt med familierne, men der kan også være personlige møder og stillingtagen til inddragelse af barnet.
Vi sidder med vores egen sagsstamme, der giver os mulighed for at opbygge en god relation til de borgere, vi behandler sager for.
Herudover bestræber vi os på at have et tæt samarbejde med de børne- og ungerådgivere, der har ansvaret for den resterende del af barnets lov, som sikrer, at borgerne får en helhedsorienteret rådgivning. Vi skal derfor også kunne vejlede familierne om hvilke muligheder og støtte, der kan være – udover tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.
Hvem søger vi?
Vi søger en god kollega, som
Hvad tilbyder vi?
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af Lokal Løndannelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi udvidet straffe- og børneattest og referencer.
Adresse: DSI City/Østerbro Børn, Svendborggade 5, 2100 København Ø.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialfaglige koordinatorer Karina Beck Jensen på 29 67 41 29 eller Elisa Brandt Hansen på 24 76 53 29.
Søg via linket senest søndag den 23. marts 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest muligt efter fristen.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir