Socialt arbejde vedrører alle. Det ved du og tager gerne det ansvar på dig. At støtte børn, unge og familier i udsatte positioner har du erfaring med, og du er faktisk rigtig god til det.
Din Sociale Indgang – Børneområdet – City-Østerbro søger en børne- og ungerådgiver til vores Styrket Modtagelse.
At være rådgiver i Styrket Modtagelse betyder, at din hverdag vil være præget af mange forskellige opgaver. Det ene øjeblik rådgiver du en borger, der har henvendt sig i vores modtagelse, og i det næste handler du i en sag, hvor der er modtaget en bekymrende underretning. Det, at din arbejdsdag hele tiden ændrer sig, er netop det spændende ved at være en del af Styrket Modtagelse.
Om Styrket Modtagelse
Styrket Modtagelse er borgernes første kontakt med Din Sociale Indgang. I Styrket Modtagelse modtages og behandles alle underretninger og henvendelser, herunder akuthandlen jf. overgrebspakken samt 24 timers vurdering af alle underretninger.
Derudover sagsbehandler du i egen sagsstamme og sikrer en hurtig afklaring med fokus på den tidlige forebyggende indsats og inddragelse af aktører i civilsamfundet. Inddragelse af børnene, familierne samt samarbejde med både daginstitutionssocialrådgiverne og skolesocialrådgiverne er en aktiv del af vores sagsbehandling, ligesom vi vægter et tæt samarbejde på tværs af huset.
I Styrket Modtagelse vil du blive en del af et team med 17 kollegaer samt 3 studentermedhjælpere.
De væsentligste opgaver for dig i Styrket Modtagelse er
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse. Du har erfaring fra myndighedsarbejdet og erfaring med samtaler med borgere i udsatte positioner og er fortrolig med det. Du brænder også for at give råd og vejledning. Du er nysgerrig, energisk og ikke bange for at tage fat.
Vi tænker derfor, at du
Vi tilbyder
Lidt om Din Sociale Indgang – Børneområdet – City-Østerbro
Din Sociale Indgang – Børneområdet – City-Østerbro er en af i alt fem områdeenheder i Din Sociale Indgang - Børnområdet, som er en del af Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi ca. 170 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vores målgruppe er børn, unge og familier, som har behov for støtte efter barnets lov.
Vi ønsker at være kendt for at arbejde tæt og insisterende med børnene, de unge og deres familier med høj kvalitet i sagsbehandlingen og et godt og konstruktivt samarbejde med vores og familiernes samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med opstart den 1. maj 2025 eller snarest derefter. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.
Ved ansættelse indhenter vi udvidet straffeattest og børneattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialfaglig koordinator Amalie Gravesen på 29 35 59 54 eller afdelingsleder Anna Savel på 23 31 11 75.
Se også video med Camilla fra Københavns kommune: Sagsbehandler Camilla, Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune
Søg via linket senest den søndag den 23. marts 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 27. marts 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir