Vil du være med til at understøtte den politiske og administrative ledelse i Furesø Kommune? Er du struktureret, har orden i penalhuset, sans for detaljen og et naturtalent inden for organisering? Kan du fastholde overblikket og følge opgaverne til dørs?
Så er du måske vores nye direktions- og byrådssekretær, som vi søger pr. 1. april 2025. Stillingen er placeret i Ledelsessekretariatet i Center for Borgerservice og Organisation.
Om jobbet
Du bliver en del af sekretærteamet, der betjener og samarbejder med den øverste administrative ledelse, borgmester og byråd. Du får en spændende og alsidig arbejdsdag med kontakt til borgere, politikere og samarbejdspartnere.
Du skal være med til at løse sekretariatsopgaver for direktionen, borgmester og for de politiske udvalg. Du vil få hovedansvaret for én direktør, som du skal betjene, men du indgår også i den fælles opgaveløsning i Ledelsessekretariatet
Du kommer til at arbejde med en bred vifte af daglige opgaver, hvor de væsentligste er:
Du kommer også til at samarbejde med dine kolleger i Ledelsessekretariatet om at løse fælles opgaver, fx overordnet politisk mødeplanlægning, koordinering og planlægning af større arrangementer, receptioner mv.
Vi har et tæt samarbejde med de andre afdelinger i forvaltningen. Sekretariatet arbejder på tværs og samarbejder om de fælles opgaver. Du kommer både til at arbejde på tværs i organisationen og tæt på politikerne, som du skal medvirke til at give de mest optimale rammer for, at de kan udføre deres politiske hverv i Furesø Kommune.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og meget gerne med erfaring fra en kommune eller anden politisk organisation i en lignende stilling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med journalisering, fakturabetaling samt brug af et ESDH-system og Microsoft Teams.
Du har et stærkt servicegen, en god portion situationsfornemmelse og motiveres ved at have flere bolde i luften samtidigt, og er ikke bange for at bidrage til løsning af forskellige administrative opgaver. Du er ansvarsbevidst og i stand til at arbejde både alene og i teams. Du er fleksibel, har blik for, hvor du kan give en hjælpende hånd, har et godt humør og trives i et uformelt, men travlt miljø.
Du ser dig selv som en person, der
Om os
Ledelsessekretariatet består aktuelt af 14 medarbejdere der, udover 2 kolleger der arbejder med betjening af byråd, borgmester og direktion, også består af jurister, kommunikations- og udviklingskonsulenter, studentermedhjælp samt en tilknyttet borgerrådgiver. Vores fornemste opgave er at binde organisationen sammen og rådgive og betjene borgmester, direktion og byråd.
I Ledelsessekretariatet har vi en travl og varieret hverdag med en uformel tone, hvor der er højt til loftet og store grin, og vi har det godt socialt. Vi hjælper hinanden, og for os er sparring og vidensdeling vigtigt.
Hele rådhuset er bygget op som åbent kontorlandskab, hvor Ledelsessekretariatet fysisk sidder sammen med direktionen og i direkte tilknytning til resten af Center for Borgerservice og Organisation.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende og ambitiøs arbejdsplads, hvor vi har fokus på udvikling og nytænkning i opgaveløsningen. Du får en stilling, hvor du udvikler dine personlige og faglige kompetencer.
Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer/ugentligt, men du må i perioder påregne fleksible arbejdstider.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat fra 1. april 2025.
Vil du vide mere om den ledige stilling?
Så kontakt chef for Ledelsessekretariatet Terkel Kunding på tlf. 7216 4007 / [email protected] eller borgmester- og direktionskonsulent, Rikke Collin på tlf. 7216 4268 / [email protected]
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde 1. samtale torsdag den 20. februar og evt. 2. samtale tirsdag den 25. februar.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir