1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Brøndby

Danmarks Idrætsforbund

Direktionsassistent til Danmarks største idrætsorganisation

Fuldtid

Permanent

Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2816971
|
Indrykket for 2 dage siden

Kunne du tænke dig at hjælpe en af de toneangivende aktører i ForeningsDanmark med at bevæge sig fremad på idrætsområdet på kritiske dagsordener som frivillighed, børn og unge, bæredygtighed, socialt ansvar og digitalisering? Har du flair for sekretariatsbetjening, og trives du i spændingsfeltet mellem bestyrelse, topledelse, medarbejdere, specialforbund og eksterne samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye direktionsassistent i Danmarks Idrætsforbund (DIF). 

Jobbet
Som direktionsassistent får du en nøglerolle i kernen af DIF’s organisation og skal bidrage til, at ledelsesbetjeningen i DIF er strategisk funderet, fokuseret og proaktiv. Du bliver en del af DIF’s Ledelsessekretariat, hvor du sammen med dine kollegaer i Sekretariatsteamet har et stærkt fokus på at samle trådene på tværs af DIF’s øvrige afdelinger. 

En vigtig del af dine daglige opgaver vil være at understøtte DIF’s formand, bestyrelse og direktør med koordinering af sager, beslutningsoplæg og forberedelse af forskellige møder så som bestyrelsesmøder, chefmøder mv. Du vil også tage aktivt del i en række driftsopgaver i Sekretariatet.

Du vil stå for planlægning, afholdelse og opfølgning på bestyrelsesmøder og -seminarer, hvor du sikrer, at vi følger bestyrelsens arbejdsplan og samarbejder med ledere, kollegaer og samarbejdspartnere om udarbejdelse af dagsordener, koordinering af sager, samt indsamling og kvalitetssikring af materialer. 

Du vil have en tovholderfunktion i forbindelse med afholdelse af vores to årlige repræsentantskabsmøder, hvor du koordinerer og samarbejder på tværs af hele organisationen. Du får også en særlig rolle i understøttelsen af DIF’s økonomiudvalg, hvor du i samarbejde med DIF’s økonomichef skal forberede, tage referat og følge op på økonomiudvalgets møder.

Dig
Du er generalist med en relevant akademisk uddannelse fx inden for statskundskab, samfundsfag eller lignende. Du må gerne være nyuddannet. Erfaringer fra et lignende job er ikke et krav men en ganske stor fordel.  

Vi forestiller os, at du:

  • Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Er hurtig til at skabe et overblik over komplekse problemstillinger.
  • Har gode skrivefærdigheder.
  • Er stærk i at bruge digitale værktøjer.
  • Er fleksibel og kan navigere og trives i et arbejdsmiljø, hvor tingene ofte går stærkt.
  • Arbejder systematisk og struktureret.
  • Er god til at prioritere og skifte mellem mange forskellige opgaver uden at miste overblikket.
  • Er proaktiv og udadvendt.
  • Kan sætte grænser og sikre overholdelse af deadlines.
  • Er god til at handle i pressede situationer.
  • Kommer med god energi, en positiv indstilling og lyst til at samarbejde.

Hvad kan vi tilbyde? 

  • En enestående mulighed for at skabe væsentlige samfundsmæssige forandringer, og hvor din indsats gør en markant forskel for mange danskeres idrætsdeltagelse.
  • Et job, hvor du dagligt er i berøring med spændende politiske problemstillinger både inden for idræt, men også på områder som fx frivillighed, børn og unge, bæredygtighed, socialt ansvar og digitalisering. 
  • En professionel, men uformel arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor dine idéer altid er velkomne. 
  • Et miljø, hvor ingen bliver ladt alene, men hvor vi hjælper hinanden med stort og småt, løbende sparrer med hinanden og bestræber os på at spille hinanden bedre.  
  • En arbejdsplads, hvor vi løbende har sociale arrangementer, og hvor der er plads til en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv.
  • En organisation, hvor du kan deltage i fællesskaber omkring idræt.

Arbejdssted
Du vil som udgangspunkt arbejde i Idrættens Hus i Brøndby, og du vil opleve et idrætspræget arbejdsmiljø, hvor tempoet og humøret er højt.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt og senest den 16. februar 2025. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Rasmus Lyhne Ibsen på [email protected] eller tlf. 23 72 90 97. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktionsassistent
Brøndby
Direktionsassistent
Hovedstaden
Kontor og administration
Brøndby
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PROFILSERVICE A/S

    ProfilService A/S søger en debitor-/kreditorbogholder

    Deltid

    Vallensbækvej 10, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Park Allé 373, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Er du servicemindet og kundeorienteret? Trives du i en alsidig og til tider travl hverdag med mange forskellige opgaver? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig. Vi er et team, på 5 servicekoo... Læs mere
    Bravida Danmark A/S

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job