1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

UnikRecruitment

Direktør - Mandecentret

Fuldtid

Permanent

Købmagergade 9, 1150 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2776308
|
Indrykket for 7 dage siden

Mandecentret søger en erfaren, strategisk stærk og engageret direktør, der kan videreudvikle en værdibåren organisation præget af vækst og udvikling.

Mandecentret

Mandecentret er et respekteret og velkonsolideret socialt tilbud og en interesseorganisation, der gennem de seneste år har oplevet markant udvikling. Vores mission er at hjælpe mænd i krise og deres børn. Vi driver tilbud efter Servicelovens §109 og §110, samt ambulant rådgivning, og hvert år hjælper vi over 1.000 mænd, hvoraf over 300 årligt bor i en af vores syv afdelinger i gennemsnitligt 3-4 måneder.

Vi har kontorer og botilbud med i alt 113 pladser i Aalborg, Randers, Aarhus, Esbjerg, Odense, Slagelse og København, hvor vi også har vores hovedkontor med kommunikations- og videnafdeling. Vores 80 medarbejdere og ledere er drevet af en fælles passion for at gøre en forskel – kendetegnet ved høj faglighed og hjertevarm indsats. Læs mere om Mandecentret på https://mandecentret.dk/.

Jobbet

Som direktør får du det overordnede ansvar for både strategisk udvikling og daglig drift af Mandecentret. Du refererer til bestyrelsen og arbejder tæt sammen med en engageret og aktiv ledergruppe. Nøgleopgaverne er, at:

  • S​​​​ikre en tydelig retning for Mandecentrets udvikling i samarbejde med bestyrelse og ledergruppe.
  • Sikre et stærkt og velfungerende samarbejde i ledelsen gennem klare rammer og en struktur, der fremmer effektivt samspil.
  • Fastholde og styrke Mandecentrets synlighed hos beslutningstagere, samarbejdspartnere og i den brede offentlighed.
  • Sikre en bæredygtig økonomi samt udvikle scenarier og analyser til strategisk beslutningstagning.
  • Etablere et tæt og konstruktivt samarbejde med en engageret og aktiv bestyrelse.
  • Kommunikere klart og styrke den fælles retning i en organisation præget af stor geografisk spredning, høje faglige ambitioner og en stærk udviklingskultur.

Forventninger til dig

  • Dokumenteret erfaring med ledelse af komplekse organisationer.
  • Stærk strateg med erfaring fra vækstorienterede organisationer og evne til at balancere udvikling og konsolidering.
  • Solid erfaring med økonomistyring.
  • Stærke kommunikative evner - du kan formidle budskaber præcist og tillidsvækkende.
  • Netværker af natur med politisk tæft og erfaring med interessevaretagelse.
  • Motivere, udvikle og give plads til dygtige og selvstændige medarbejdere.
  • Tålmodig og vedholdende, da Mandecentrets målgrupper ikke altid er øverst på dagsordenen.
  • Anerkendende og inddragende som leder.
  • Situationsfornemmelse og empati og evner at styrke sammenhængskraften i en geografisk spredt organisation.
  • Brænder for Mandecentrets mission og har passion for den gode sag.
  • Direktøren kan efter behov arbejde fra Mandecentrets forskellige afdelinger, men det forventes, at mindst tre arbejdsdage om ugen tilbringes på hovedkontoret i København.

Vi tilbyder

  • Et meningsfyldt arbejde, hvor du får mulighed for at bidrage til et meningsfuldt og livsforandrende arbejde for tusindvis af mænd, deres børn, familier og omgangskreds.
  • Du bliver en del af en organisation, hvor vi tror på, at alle mænd, der opsøger os, er unikke og ligeværdige, og hvor alt, hvad vi gør, er til gavn for manden og hans familie.
  • En respektfuld omgangstone - i mødet med mændene, deres familier, samarbejdspartnere og kolleger.
  • En kultur med fokus på medarbejdernes trivsel i et miljø, hvor der er plads til at dele både frustrationer og succeser.
  • Høj faglighed med en professionel tilgang til vores arbejde, hvor vi ønsker at være kendt som en aktør, der sætter standarden inden for vores felt.
  • En organisation i udvikling og en arbejdsplads i vækst, hvor der er mulighed for at præge retningen og bidrage til udviklingen af nye indsatser og metoder.
  • Et stærkt og engageret fællesskab med dygtige og dedikerede kolleger, der brænder for at gøre en forskel – og hvor samarbejde og fælles værdier skaber en stærk sammenhængskraft.

Dette er en unik mulighed for at blive en del af en organisation, hvor du kan gøre en forskel for mænd i krise, udvikle din egen ledelse i et professionelt, værdidrevet miljø samt bidrage til en arbejdsplads præget af stærkt fællesskab og fælles mål.

Job- og personprofil

Du kan læse mere information om jobbet i denne uddybende job- og personprofil: Jobogpersonprofil.pdf.

Ansøgning og yderligere oplysninger

UnikRecruitment bistår Mandecentrets bestyrelse ved denne rekrutteringsopgave.

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Claus Bøgh, bestyrelsesformand for Mandecentret, på 3154 1333 eller Michael Kjærgaard, partner i UnikRecruitment, på 2222 4000 eller [email protected].

Ansøgningsfrist er den 6. januar 2025.

Første samtalerunde med ansættelsesudvalget er den 14. januar 2025, og anden samtalerunde er den 24. januar 2025. Begge samtalerunder holdes i København.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktør
København
Direktør
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økonomistyrelsen

    Direktør til Økonomistyrelsen

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job