1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune

Direktør til By & Kultur i Høje-Taastrup Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2745920
|
Indrykket for 12 dage siden

Ordet kommune betyder fællesskab, og stærke fællesskaber er afgørende for sammenhængskraften i lokalsamfundet. Vi er en af hovedstadsområdets største kommuner, har en sund økonomi og med en bærende ambition om at styrke vores fællesskaber, så vi sammen tager ansvar for hinanden. 

Vi tilbyder en direktørstilling med ansvar for By & Kultur, hvor rammerne for og indhold i borgernes hverdag i den grad skabes og udvikles. I den seneste periode er der kommet mere end 10.000 nye borgere og arbejdspladser til kommunen, og væksten fortsætter. Vi favner både landsbyer, bykvarterer, villaer og karrébyggerier. Vi har gode rammer for både det organiserede foreningsliv og den uorganiserede idræt i det fri, ligesom vi har et eksisterende erhvervsliv i vækst og samtidig tiltrækker nye virksomheder. Derudover har vi en stærk infrastruktur med både motorveje, regionale tog, Intercity og S-tog. Alle disse gode ting forpligter os til at fastholde og videreudvikle. 

Vi tilbyder en kommune, der er til for borgerne, civilsamfundet og erhvervslivet. Derfor innoverer vi, fjerner unødigt bureaukrati og samarbejder løsningsorienteret på tværs af ansvarsområder. Som resten af samfundet står vi dog over for en række udfordringer: Vor tids helt store globale udfordring er en klima- og biodiversitetskrise. Vi oplever også, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel, og at ensomhed samt mental og fysisk sundhed er nogle af de store udfordringer på tværs af alder. Alt sammen noget, som også kalder på lokal handling, hvilket vi adresserer i ’Udviklingsstrategi 2024-2036’, og som du skal hjælpe med at implementere.

I fællesskaber er vi stærkest

”Vi har brug for en direktør, der med god ledelse, visioner i øjenhøjde og samarbejde omsætter vores politiske ambitioner til en virkelighed, der gør en forskel for borgeren. Vi stiler højt og sætter pris på en direktør, der bliver på jorden og arbejder for at styrke vores fællesskaber”, siger borgmester Michael Ziegler. 

Som direktør for By & Kultur står du i spidsen for fire centre: Center for Ejendomme og Intern Service, By- og Miljøcenter, Driftsbyen og Fritids- og Kulturcenter. Det er et både erfarent og stærkt chefhold for de fire centre, og der er i alt ca. 550 ansatte i direktørområdet og ca. 4.800 i alt i kommunen. Du vil også være ansvarlig for betjeningen af Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Fritids- og Kulturudvalget. Du indgår i en helhedsorienteret direktionen sammen med kommunaldirektør, velfærdsdirektør og børn & ungedirektør. 

Om dig

Du har solid erfaring med tæt politisk betjening – gerne i en kommunal kontekst – og forventes at have direktionserfaring fra en større, borgervendt driftsorganisation. Samtidig har du dokumenteret flere gange, at du evner at skabe en innovativ organisation, der både er effektiv og driftssikker – også når det går stærkt. Det er vigtigere, at du mestrer samarbejde og stærk topledelse, end at du har en dyb viden inden for de forskellige fagområder i direktørområdet. Du er inddragende, åben og med stærke relationelle kompetencer. Du er tydelig i kommunikationen og trækker af på de svære beslutninger – også når der er uoverensstemmelser. Du har mod til at ville udvikle måden at drive kommunen på, du er nysgerrig på medarbejdernes og borgernes behov, og du har strategisk vid og bid.

Yderligere information

Vil du vide mere, kan du kontakte direktør og partner i Mercuri Urval, Jakob Westh, på 6089 6436 eller kommunaldirektør Lars Holte på 2342 8731. Du kan også læse det uddybende notat. Tiltrædelse snarest muligt. Ansættelsen sker på kontrakt med en samlet løn på 1,5 mio. kr. årligt inkl. kontrakttillæg og samlet pensionsbidrag. Du vil få din hverdag på det nye Rådhus. 

Ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2024 kl. 23.59. 

Der er 1. samtaler d. 4. december. Går du videre fra samtalen, vil der være testforløb og derefter 2. samtale d. 10. december. 

Du kan sende din ansøgning via linket nedenfor.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktør
Høje-Taastrup
Direktør
Hovedstaden
Ledelse
Høje-Taastrup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Iss Facility Services A/S
    Nyt job

    ISS Facility Services A/S

    ISS søger en Service Manager til at skabe resultater i hjertet af København

    Fuldtid

    Storkøbenhavn

    Indrykket i dag

    Ansøgningsfrist: 30. november 2024 Vil du være med til at præge udviklingen af vores rengøringsteam i en spændende tid med vækst og forandringer? Brænder du for at lede et team, og er du motiveret af ... Læs mere
    Iss Facility Services A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du stå i spidsen for din egen portefølje af bl.a. cykelstier, elladeparker, krydsombygninger og støjskærme? Har du mod på at stå i spidsen for et team af dygtige specialister og rådgivere? Så har ... Læs mere
    Vejdirektoratet
    Nyt job

    Fuldtid

    Helgeshøj Alle 57, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Are you passionate about leadership and eager to make your mark on the future Supply team at Coop Trading? Then keep reading! We are looking for an experienced Nordic Supply Team Lead for our newly cr... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job