Justitsministeriet
Direktør til Styrelsen for Samfundssikkerhed
Fuldtid
Permanent
Datavej 20, 3460 Birkerød, Danmark
ID: 2842696
|
Indrykket for 2 dage siden
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
Om styrelsen
Fagområderne for cybersikkerhed, forsyningssikkerhed og informationssikkerhed, samt den National Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK).
Styrelsen for Samfundssikkerhed beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står over for. Dertil varetager Styrelsen for Samfundssikkerhed beredskabsplanlægning og opgaver vedrørende koordination af den nationale krisestyring.
Om stillingen
Du vil som direktør få en unik mulighed for at sætte dit præg på styrelsen.
Du skal i overensstemmelse med de politiske ønsker sætte retning for styrelsen.
Du vil have det overordnede ansvar for styring, prioritering og planlægning af den samlede opgaveløsning i styrelsen, samt det overordnede ansvar for den strategiske udvikling af styrelsen.
Styrelsesdirektøren vil referere til departementschefen i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Om dig
Det forventes, at du har stærke leder- og samarbejdsevner samt evner at forene varetagelsen af styrelsens opgaver med udviklingen af en god og attraktiv arbejdsplads.
Du skal have strategisk udsyn, organisations- og driftsforståelse, gennemslagskraft, en tillidsskabende ledelsesstil samt gode evner for både intern og ekstern kommunikation.
Du skal være fagligt velkvalificeret og have solid ledelsesmæssig erfaring fra én eller flere større virksomheder, herunder gerne en offentlig virksomhed.
Der stilles ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner, og stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er udnævnt tjenestemand.
Stillingen som styrelsesdirektør er klassificeret i lønramme 40/løngruppe 4 og ønskes besat på åremål.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fungerende HR-chef Martin Stolpe i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement tlf. 2113 1561.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Du søger stillingen elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 23. februar kl.12. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.