1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Udløber snart

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Direktør til Studenterrådgivning

Fuldtid

Permanent

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2880950
|
Indrykket for 11 dage siden
Vil du stå i spidsen for at sikre studerendes adgang til psykologisk rådgivning og fremme trivsel og inkluderende læringsmiljøer på de videregående uddannelser? Og vil du have indflydelse på Studenterrådgivnings strategi? Og vil du være med til etablere en ny videnscenterfunktion for de videregående uddannelsesinstitutioner (Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer)?

Arbejdet som direktør i Studenterrådgivningen
Som direktør er din primære opgave at sikre en stabil og velfungerende drift samt udvikling af Studenterrådgivningens opgaver og kerneydelser. Du er Studenterrådgivningens ansigt udadtil og bl.a. ansvarlig for udviklingen af samarbejdsopgaverne med de videregående uddannelsesinstitutioner og andre aktører samt den fortsatte udvikling af vores rådgivnings- og forebyggelsesindsatser for studerende.

Internt er du den samlende figur og fungerer som sparringspartner og inspirator for afdelingsledere og medarbejdere. Du medvirker til at skabe rammerne for en sund og effektiv organisation med vægt på høj faglighed, kompetenceudvikling, motivation og medarbejdernes trivsel. Derudover skal du i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet, din bestyrelse og andre interessenter kunne fastlægge og forfølge en flerårig strategi for Studenterrådgivningens virke. Du bliver ansvarlig for etableringen af en ny videnscenterfunktion for de videregående uddannelsesinstitutioner (Videnscenter for Inkluderende Læringsmiljøer), herunder ikke mindst at etablere og dyrke samarbejdet med de videregående uddannelsesinstitutioner og andre aktører på området for at skabe størst mulig gavn for studerende med funktionsnedsættelser og de videregående uddannelsesinstitutioner.

Hvem er vi?
Studenterrådgivningen er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet med det primære formål at tilbyde social og psykologisk rådgivning til studerende på de videregående uddannelser. Studenterrådgivningen arbejder desuden med forebyggende indsatser med en strategisk ambition om at være til stede for alle studerende, der mistrives. Som noget nyt løfter Studenterrådgivningen fra 2026 en funktion som Videncenter for Inkluderende Læringsmiljøer for de videregående uddannelsesinstitutioner, som skal bidrage til uddannelsesinstitutionernes arbejde med at sikre bedre rammer på uddannelserne for studerende med funktionsnedsættelser.

Desuden leverer Studenterrådgivningen aktuelt Specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser på fire videregående uddannelsesinstitutioner i henhold til aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Med rådgivningstilbud over hele landet og hovedsæde i København er Studenterrådgivningen en organisation med højt fagligt niveau og stærkt engagement.

Din nye hverdag
Du bliver en del af en organisation, hvor du både fagligt og personligt bliver udfordret i arbejdet med at styrke studerendes trivsel og læring, og hvor omgangstonen er uformel, og der er fokus på medarbejdertrivsel. Du står i spidsen for en stærk organisation bestående af cirka 140 engagerede og kompetente medarbejdere med primært psykologisk, socialfaglig, kommunikations- eller administrativ baggrund.

Du refererer til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens direktør.

Hvad forventer vi af dig?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og ledelseserfaring på strategisk niveau. Som leder skal du:

  • Kunne sikre høj kvalitet og tydelighed i Studenterrådgivningens ydelser gennem dialog, inddragelse og klar kommunikation.
  • Have stærke evner til at skabe tillidsfulde samarbejder både internt og eksternt.
  • Besidde gennemslagskraft og have en balanceret tilgang til at lytte og handle.
  • Være handlekraftig, løsningsorienteret og have en strategisk forståelse for organisationens udvikling.
  • Have erfaring med personaleledelse og formå at motivere og skabe trivsel blandt medarbejdere.
  • Have kendskab til psykologisk og socialfaglig rådgivning og behandling, gerne med erfaring inden for uddannelsesområdet.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, LR 37 på åremål. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Mikkel Leihardt på telefonnummer 41279362 eller på e-mail [email protected].

Arbejdsstedet er Studenterrådgivningen, Emil Holms Kanal 14, 4. sal, 2300 København.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 2. april 2025.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes den 8. og 9. april 2025 og anden samtalerunde den 25. april 2025. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse og en logisk test. Tilbagemelding på analyse og test finder sted den 22. og 23. april 2025.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Studenterrådgivningen
Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vores hovedopgave er at yde psykologisk og socialfaglig rådgivning til studerende fra videregående uddannelser. Studenterrådgivningens formål er at bidrage til, at studerende med studiemæssige, personlige eller sociale udfordringer gennemfører deres studier. Læs mere om os på www.srg.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktør
København
Direktør
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Justitsministeriet

    Direktør til kriminalforsorgen

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 100, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vi søger dig, der kan balancere forretningsforståelse og risikostyring. Du skal kunne bidrage med et risikoperspektiv til forretningsprocesser og interne kontroller. Du skal kunne formidle risici og m... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job