1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

DMI - København

DMI søger en struktureret direktionssekretær (PA)

Fuldtid

Permanent

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2655967
|
Indrykket for 5 dage siden
Er du struktureret og gør du en indsats for at levere til tiden og med fokus på kvalitet? Trives du i et arbejde tæt på beslutninger og strategisk ledelse med en bred kontaktflade til kollegaer rundt omkring i huset samt eksterne samarbejdspartnere? Som vores nye direktionssekretær vil du udfylde centrale og forskelligartede opgaver i et institut, som leverer viden om vejr, vand og klima for at skabe sikkerhed og grøn omstilling i samfundet.

Om dit nye arbejde: Vi er på udkig efter en ny kollega, der i samarbejde med vores tre andre direktionssekretærer betjener DMI’s direktion bestående af en direktør, Marianne, og to vicedirektører, Thomas og Ulrik.

Du vil indgå i et team, der arbejder helt tæt på direktionen og er et vigtigt bindeled til resten af organisationen. Direktionssekretariatet har det store overblik over direktionens aktiviteter og mange af de tværgående processer på DMI. I sekretariatet hjælper vi hinanden med at nå i mål med opgaver og har et godt og uformelt forhold til direktionen.

Som vores nye sekretær vil du understøtte direktionen i deres travle hverdag og hjælpe dem med at få enderne til at mødes. Du skal sikre flow i deres kalendere, holde styr på materiale til deres møder og varetage en række administrative opgaver såsom bestilling af transport, mødeforplejning og eventarrangering.

Du vil have meget kontakt med direktionen og kollegaer fra DMI samt vores departement, Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, og eksterne samarbejdspartnere. Du får hurtigt kendskab til instituttets opgaver og arbejdsområde såvel som et bredt netværk både inden for og uden for huset.

DMI er en internationalt orienteret organisation og direktionen har mange samarbejder med udenlandske partnere. Du vil derfor også skulle koordinere og planlægge møder med internationale samarbejdspartnere.

Der er i stillingen rig mulighed for at udvikle opgaveporteføljen og få ansvar for nye opgaver, som du finder interessante.

Du bliver en del af et engageret sekretariat med god energi og kollegial sparring. Samtidig kan du forvente at få et stort selvstændigt ansvar og mulighed for udvikling.

Om dig: Det vigtigste er, at du har et stort overblik og er god til at prioritere, koordinere, sætte i system og være på forkant. Du kan både være erfaren, eller nyuddannet. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med direktionsbetjening og gerne inden for staten eller en politisk styret organisation.

Vi lægger vægt på, at du er serviceminded og ansvarsbevidst og at du kan begå dig på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Erfaring med hele Office-pakken, herunder særligt Outlook, Word, Excel og PowerPoint, og med journaliseringssystemer såsom F2 er en fordel.

DMI som arbejdsplads: Vi tilbyder en afvekslende hverdag i et fagligt og dynamisk miljø. Her er højt til loftet,plads til den enkelte og rig mulighed for at udfolde opgaveporteføljen alt efter interesse og kompetencer.

Direktionssekretariatet er en del af enheden Politik & Strategi under afdelingen Politik, Strategi & Kommunikation på godt 23 medarbejdere, som særligt understøtter de tværgående og udadrettede processer på DMI. Du vil i stillingen komme til at arbejde tæt på DMI’s direktion og få stor indsigt i instituttets arbejde med ledelse og udvikling.

Om DMI: DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 360 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i DMI’s nye hovedkvarter Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. De nye lokaler i Sankt Kjelds Gård er indrettet til en aktivitetsbaseret arbejdsform.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder Aske Højby Müller på mail: [email protected] eller telefon: 29 47 85 34.

På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed i vores medarbejdersammensætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Sådan søger du: Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbeviser og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest 4. august 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32-33. En evt. 2. samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse senest 1. oktober 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Direktionssekretær
København
Direktionssekretær
Hovedstaden
Sekretær
København
Sekretær
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedsstyrelsen

    Sundhedsstyrelsen søger dygtig enhedssekretær med teknisk snilde til Sekretariatet

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en dygtig sekretær til et barselsvikariat i Forbrugerombudsmandens Forkontor. Arbejdsopgaverne Du skal være den primære sekretær for forbrugerombudsmand Torben Jensen, hvor du bl.a. skal bist... Læs mere
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Frederikssundsvej 201, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Nøjsomhedsvej 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job