Er du optaget af forskning og af at skabe stærke koblinger mellem uddannelse, praksis og udvikling inden for det sociale område? Så er dette docentur måske noget for dig!
På UC SYD søger vi en engageret docent, der sammen med en docentkollega skal lede forskningsprogrammet Socialt arbejde, forvaltning og kommunikation. Stillingen henvender sig til dig, der brænder for forskningsledelse og samtidig ønsker at drive og udvikle egne forskningsprojekter inden for det sociale område.
UC SYD uddanner fremtidens socialrådgivere, pædagoger og en lang række andre professioner i tæt dialog og samarbejde med kommunale forvaltninger og institutioner. Gennem forskningsprojekter, der fokuserer på både professionelles udvikling og medarbejdere på UC SYD, vil du som docent blive en drivkraft i udviklingen af både praksis og UC SYDs uddannelser – særligt socialrådgiveruddannelsen.
Om jobbet
Som docent får du en central rolle i at styrke og udvikle forskningsmiljøet på UC SYD. Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor du sammen med syv andre docenter samt adjunkter og lektorer fra flere af UC SYDs uddannelser, herunder socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen bidrager til det faglige miljø.
Din hovedopgave bliver sammen med adjunkter og lektorer på Institut for Samfund og Kommunikation at drive forskning på UC SYD i tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af et stærkt docentteam, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vi mødes ofte på tværs af programmer og projekter både fysisk og online og vi gør os umage med at skabe en hverdag, hvor der er den nødvendige fælles forankring i gruppen af docenter. Du vil have et tæt samarbejde med instituttets studieledere og institutchef.
Dine primære opgaver vil være:
Om dig
Du har stort kendskab til og erfaring med det sociale område.
Du har visioner og ambitioner om, hvordan forsknings- og udviklingsarbejde kan bidrage både på vores uddannelser og ude i praksis. Du har lyst til at bringe din viden i spil i relation til det brede professionsfelt som programmet dækker, men kan også se dig selv i forsknings- og udviklingsprojekter, som går på tværs af UC SYDs forskningsmiljøer og professioner.
Vi forventer, at du:
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Ansættelsessted er ved UC SYDs campus i Haderslev eller Kolding, men med aktiviteter på tværs i organisationen. Stillingen er tidsbegrænset til en 5-årig periode med mulighed for forlængelse i op til tre år. Der er tilbagegangsret efter endt docentur til en stilling som lektor.
Du vil blive ansat som docent efter gældende overenskomst, og i henhold til Bekendtgørelsen om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Du referer til forskningschef Jesper von Seelen.
Ansøgning
Send din ansøgning på nedenstående link senest den 3. april 2025. For at komme i betragtning skal din ansøgning indeholde:
Ansættelse forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med ansøgningsprocessen. Bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer sker på grundlag af de generelle bedømmelseskriterier, der fremgår af bekendtgørelse nr. 673, bilag 2, samt de faglige kvalifikationer, der fremgår af dette stillingsopslag. Der vil før ansøgningerne sendes til det eksterne bedømmelsesudvalg blive foretaget en udvælgelse af de kandidater der ønskes vurderet.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler medio august, 2025.
Har du spørgsmål eller søger yderligere information, er du velkommen til at kontakte forskningschef Jesper von Seelen på [email protected] / 7266 5257.
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir