1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Odense
Nyt job

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Docent i sund aldring og demens

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2718049
|
Indrykket for 1 dage siden

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en docent med særligt fokus på praksisnær viden om sund aldring og demens.

Du bliver ansat i Området for Sundhed og indgår i et tværfagligt forskerteam i Afdeling for Anvendt Sundhedsforskning. Her forsker vi for at bidrage til et bedre sundhedsvæsen, og for at borgere/patienter får flere gode leveår. Grundet den demografiske udvikling har demens fået særlig sundhedspolitisk bevågenhed. I den nationale Demenshandleplan 2025 fremgår det, at i alle dele af landet skal mennesker med demens og deres pårørende mødes med en indsats af høj faglig kvalitet, som bygger på værdighed, medmenneskelighed og respekt for det enkelte menneskes ønsker, behov og ressourcer. Mennesker med demens skal derfor mødes med en individuel og helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg. Der er en således politisk opmærksomhed på, at disse indsatserne på tværs af sundheds- og ældreområdet skal kunne bidrage til at trygt og godt hverdagsliv med mulighed for meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser.

Ved at forske indenfor sund aldring og demens, byder Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ind med at styrke demensvenlige tiltag i lokale miljøer og kvaliteten af de sociale og sundhedsfaglige ydelser, borgere med demens og deres pårørende modtager . Forskningen bidrager samtidig til at fastholder og styrker undervisernes kompetencer og sikre, at vores uddannelser kontinuerligt bygger på opdateret viden af høj kvalitet, og at vores studerende og dimittender kan bidrage med ny relevant forskningsbaseret viden og kompetencer i en sundhedsfaglig praksis. Du får til opgave at medvirke til at sætte retning og styrke afdelingens profil indenfor anvendt og praksisnær forskning med særlig vægt på sund aldring og demens i relation til de sundhedsfaglige uddannelser og praksis.

Vi tilbyder dig ansættelse i et dynamisk og spændende tværfagligt forskningsmiljø. Vi er i Afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning https://www.ucl.dk/forskning/anvendt-sundhedsforskning optaget af at opbygge et stærkt forsknings- og udviklingsmiljø og har særligt fokus på at styrke mobilisering af viden på tværs af forskning, uddannelse og praksis. Vores tilgang er baseret på et demokratisk syn på velfærd med fokus på menneskelige relationer og samarbejde med alle relevante aktører.

Dine opgaver og ansvarsområder

  • Med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger inden for ældre- og demensområdet vil du forske i at udvikle langsigtede og bæredygtige indsatser i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og det omgivende samfund på tværs af professioner og sektorer
  • Din forskning vil rette sig mod individer, grupper og den aldrende befolkning generelt som fx hvordan sundhed fastholdes eller forbedres hos personer, der lever med eller uden sygdom
  • Du anvender et bredt og positivt syn på sundhed, som omfatter både fysisk, mental og social sundhed
  • Med mennesket i centrum forskes der i problemstillinger, der vedrører sund aldring og demens i praksisnære sammenhænge, fx aktivitet og deltagelse, aldersinkluderende miljøer, teknologiske løsninger samt etik og holdninger til aldring og demens
  • Du medvirker til at udvikle et stærkt og ambitiøst forskningsmiljø i Området for Sundhed og styrker samtidig forskningssamarbejde på tværs af sundhedsuddannelserne og UCL’s andre forskningsafdelinger
  • Du fastholder og videreudvikler stærke forskernetværk nationalt og internationalt samt medvirker til at sikre finansiering af forskningsprojekter, der understøtter UCL’s strategi og Områdets forskningsprogram
  • Du medvirker til kompetenceudvikling blandt UCL’s yngre forskere og lektorer gennem undervisning, projektudvikling, præ-ph.d.-forløb, vejledning af ph.d.-studerende og post docs
  • Du medvirker til at mobilisere forskningsbaseret viden på tværs af sundhedsprofessionerne og praksis med særlig fokus på samskabelse og brugerinvolvering inden for aldring og demens. Docenturets forskningsaktiviteter forventes desuden formidlet bredt gennem faglige og videnskabelige publikationer

Faglige kvalifikationskrav

  • Ph.d.-grad
  • Forskningskompetencer og en dokumenteret forskningsfaglig profil inden for sundhedsvidenskabelig forskning, aldring og demens
  • Indsigt i sundhedsfaglig praksis såvel på hospitaler som i kommunalt regi
  • Viden om aktuel og fremtidens udvikling indenfor lokale miljøer, netværk og foreningsliv målrettet ældre borgere og deres hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet
  • Viden om og erfaring med at indgå i og lede forsknings- og udviklingsprojekter
  • Dokumenteret erfaring med løbende fundingaktivitet og hjemtagning af ekstern finansiering til forskningsprojekter
  • Forskningspublicering og vidensformidling på lokalt, nationalt og internationalt niveau
  • Erfaring med deltagelse i nationale og internationale netværk med relevans for forskningsområdet
  • Dokumenteret erfaring med undervisning, vejledning og undervisningsudvikling
  • Personlige kvalifikationer og erfaringer med tæt samarbejde og samskabelse i faglige fællesskaber

Ansættelsesvilkår

Docenten refererer til forskningschefen og knyttes til afdelingen for Anvendt Sundhedsforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professions­højskole.

Det primære arbejdssted er Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men der vil være mødevirksomhed og arbejdsopgaver på UCL’s øvrige adresser.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, samt disse bekendtgørelser:

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse sker for en tidsbegrænset periode for 6 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år.

Ansættelsesprocessen ved docentansættelse følger disse faser:

  • Ansøgningsfase, 6 uger
  • Ansættelsesudvalget prioriterer ansøgere til ekstern bedømmelse, 1 uge
  • UCL forbeholder sig ret til at afslå at lade ansøgere bedømme, der åbenlyst ikke lever op til de kompetencekrav, der er til en docentstilling.
  • Ekstern bedømmelse, 12 uger
  • Ansættelsessamtale og ansættelse, umiddelbart efter bedømmelse

Docentbedømmelse og bedømmelseskriterier

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med ansøgningsprocessen.

En positiv docentbedømmelse er samtidig gældende for evt. senere ansættelse som lektor.

Bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer sker på grundlag af de generelle bedømmelseskriterier, der fremgår af bekendtgørelse nr. 673, bilag 2, samt de faglige kvalifikationer, der fremgår af dette stillingsopslag.

Bedømmelsesudvalget arbejder på grundlag af et skema, der uddyber bedømmelseskriterierne. Du kan her se skemaet til orientering.

Ansøgere, der bliver eksternt bedømt orienteres løbende om bedømmelsesudvalgets sammensætning, bedømmelsens resultat m.m.

Ansøgning
Ansøgere skal, i forbindelse med ansøgningen, dokumentere relevant kompetence ved at vedlægge ansøgningen følgende materiale:

  • Ansøgning
  • CV
  • Publikationsliste
  • Forskningsplan
  • Pædagogisk CV og refleksion
  • Max. 3 udvalgte publikationer, som indgår i bedømmelsen (valget af publikationer motiveres ift. stillingsopslaget)
  • Uddannelsesbeviser

Sådan søger du

Ansøgning samt bilag uploades via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 25.oktober 2024.

Stillingen forventes besat 1. maj 2025.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningschef og docent Hanne Kaae Kristensen på mail [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Docent
Syddanmark
Docent
Odense
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Odense

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

    Docent i social- og specialpædagogik

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Docent
Syddanmark
Docent
Odense
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Odense