Finder du det interessant at arbejde i universitetsmiljøet og få proces, resultater, kvalitet og service til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med det faglige miljø? Så er denne stilling noget for dig.
Aarhus Universitet - Campus Emdrup skal fortætte, og DPU skal samles i 2 bygninger. Alle skal rykke tættere sammen, og der skal opbygges nye mødelokaler mv. Vi har brug for en flyttekoordinator, som både har stærke logiske og planlægningsmæssige evner, men også forstår, at en flytning ikke står øverst på en forskers ønskeseddel over opgaver. Derfor er det også vigtigt at have øje på processen og dialogen med medarbejderne og afdelingerne.
Stillingen er tilknyttet sekretariatet, der består af 22 medarbejdere, som administrativt understøtter DPU’s kerneopgaver inden for uddannelse, forskning, kommunikation og forskningsformidling for pædagogik og uddannelse. Du vil have ugentlige møder med sekretariatslederen omkring proces og fremdrift af projektet.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- Registrering af DPU’s møbler som skal genanvendes på Campus Emdrup eller i recirkulering.
- Planlægning og koordinering af DPU’s flytninger i Emdrup
- Dialog med medarbejdere, lokale flytteudvalg og samarbejdsudvalg om flytning og en fast ”klumme” i nyhedsbrevet.
- Koordinere istandsættelsesarbejder og klargøring med ARTS Bygningsservice.
Du har følgende kvalifikationer:
- Relevant akademisk uddannelse. Du må gerne være nyuddannet, hvis du har relevant erhvervserfaring fra et studiejob eller lignende.
- Gode planlægnings- og logistikevner og erfaring med at bruge digitale planlægningsværktøjer.
- Gode formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
- Samarbejdende, selvstændig, struktureret og serviceorienteret.
Vi tilbyder:
• En alsidig og udviklende stilling
• Et uformelt arbejdsmiljø
• En nær og daglig kontakt til sekretariatsleder og øvrige kollegaer i sekretariatet
• Tæt samarbejde med det videnskabelige personale
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Flekstid og en fleksibel arbejdsplads med mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen
• Tæt på S-tog station og gode parkeringsmuligheder.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 30 timer om ugen og ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest herefter. Stillingen aflønnes som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Du skal ind imellem møde tidligt (kl. 7.00) for at tage imod flyttefolk og instruere dem i opgaven. Der vil også være dage, hvor du skal gå meget for at tilse og inspicere lokaler på campus.
Stillingen er tidsbegrænset og udløber, når flytningen er gennemført den 31. januar 2026.
Der er ansøgningsfrist den 22. januar 2025.
Arbejdsstedets adresse Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Christine Wernberg Dalhoff på
[email protected] eller telefon 22 56 70 10.
Der forventes at blive gennemført samtaler tirsdag den 24. januar 2025.
Om DPU DPU er et institut under fakultetet ARTS på Aarhus Universitet med i alt ca. 200 ansatte videnskabelige og administrative medarbejdere samt ca. 100 phd.-studerende og ca. 2.000 studerende på BA og KA og ca. 250 studerende på master. Instituttet har til huse både i København og i Aarhus. Størstedelen af instituttets ansatte har arbejdsplads i København, mens 40 pct. af de studerende læser i Aarhus. Instituttet har et stærkt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning og tilbyder bl.a. en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, 12 kandidat- og 5-6 masteruddannelser. Desuden uddannes mange ph.d.-studerende. Læs mere om Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of ArtsArts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på
arts.au.dkAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk