Til vores afdelinger i Vejle og omegn søger vi en servicemindet, imødekommende og hjælpsom driftsassistent til at hjælpe med meget af det administrative arbejde på kontoret.
Du er frisk af sind ligesom du er en pligtopfyldende person med drive og engagement, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde, og som i hverdagen formår at skabe en god dialog og kontakt til kolleger, leverandører samt beboerne i området.
Du indgår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores lokalinspektør og dine nærmeste kolleger i driften, hvor samarbejde, loyalitet og effektivitet er vigtige parametre. Derudover er det vigtigt at du trives med at have en afvekslende, og til tider hektisk dag.
Arbejdsopgaver
Eksempler på opgaver vil bl.a. være:
• Beboerkontakt via telefon og mails i vores åbningstid
• Kontakt med håndværkere og leverandører
• Oprettelse af indkøbsordrer og fakturahåndtering
• Oprette kalenderaftaler til ejendomsfunktionærerne
• Strukturere og sikre overblik på servicecenteret i dagligdagen
• Diverse ad hoc-opgaver, fx. fremvise boliger o.lign.
Faglige kompetencer
• Du er sandsynligvis kontoruddannet eller har interesse for administrativt arbejde
• Du er struktureret og har et godt overblik
• Det er en fordel hvis du har brancheerfaring
• Du er fortrolig med MS Office pakken, og er vant til at arbejde i flere forskellige systemer
• Du er flydende og velformuleret i dansk i skrift og tale
Personlige kompetencer:
Du er imødekommende, åben og serviceminded, ligesom du er forandrings- og omstillingsparat. Derudover er du god til at samarbejde på tværs. Du har en har fleksibel indstilling til hverdagen og arbejdsopgaverne. Du arbejder struktureret, har styr på dine arbejdsopgaver, og når dine arbejdsopgaver til tiden. Du skal være klar til at tage medansvar og blive en vigtig person i teamet.
Vi tilbyder
Et job med stor selvstændighed, og afvekslende opgaver i et uhøjtideligt miljø, hvor vi har skabt gode fysiske rammer omkring vores arbejdsliv. Vi lægger vægt på medarbejdernes trivsel. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK.
Henvendelse
Send motiveret og fyldestgørende ansøgning ved at benytte linket til højre på siden. Stillingen er til besættelse fra d. 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.
Evt. spørgsmål kan rettes til Lokalinspektør Andy Nielsen på 3084 5840.
Vis er frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir