Er du klar til at tage ansvar for ledelsen og driften i en spændende hverdag? Så læs med her!
Om jobbet Som driftschef for Billund ATC skal du varetage den daglige ledelse og drift af lufttrafiktjenesten i Billund og du får direkte personaleansvar for 27 flyveledere i enheden. Du kommer til at tegne Naviair i forhold til Billund Lufthavn og de mange forskellige brugere i daglige operationelle forhold, ligesom du forventes at videreføre vores gode og tætte relation og samarbejde med lufthavnen.
Stillingen vil indeholde en vis mængde operative vagter.
Vær med til at bidrage til udviklingen af Billund ATC Du vil blive en del af et engageret ledelsesteam i AFIS, Towers and Approach Services, hvor du har mulighed for at bidrage til den fremtidige udvikling af enheden i en tid, der generelt vil byde på stor fokus på uddannelse af nye flyveledere. Du vil få afvekslende ledelses- og driftsmæssige arbejdsopgaver, derudover gode personlige og faglige udviklingsmuligheder samt efteruddannelse i rollen som chef efter behov.
Om dig Du er flyveleder og har du ledelseserfaring vil det være en fordel.
Du er interesseret i at arbejde med mennesker, og du synes, det er spændende at skulle lede et team af dygtige specialister. Vi forventer, at du som personaleleder kan engagere og inspirere dit team gennem god og synlig ledelse og evner at håndtere omstillinger og forandringer.
Du er samtidig relationsskabende, og ser det som en selvfølge, at engagere dit team til fortsat at yde det bedste. Derudover ser vi gerne at du:
- Er opmærksom og lytter nysgerrigt til andres perspektiver, samt evner at udvise den nødvendige beslutnings- og handleevne
- udviser en engageret holdning, der fremmer samarbejds- og løsningsfokus
- er udviklingsorienteret og både kan analysere bestående processer og se nye muligheder
- har gode samarbejds- og lederevner og kan skabe tillid og fortrolighed
Bliv en del af et inkluderende fællesskab Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Søg stillingen Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør AFIS, Tower and Approach Services Louise Eskildsen på tlf.nr. +45 2338 1572 eller e-mail:
[email protected] Klik på
”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 13. marts 2025.
Der vil indgå en personlighedstest i ansættelsesproceduren.