1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Nyt job

Forsvarets Efterretningstjeneste

Driftsleder til produktionsplanlægning og driftsstyring af it-sikkerhedsgodkendelser

Fuldtid

Permanent

Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834383
|
Indrykket for 1 dage siden

Forsvarets Efterretningstjeneste skal implementere en ny driftsstyringsproces for akkreditering (sikkerhedsgodkendelse) af it-systemer mm., og vi søger derfor en dygtig driftsleder til produktionsplanlægning og driftsstyring af akkrediteringsopgaver.

Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø, der varetager FE’s opgaver som national it-sikkerhedsmyndighed på Forsvarsministeriets område. Du vil blive en del af et team bestående af dygtige it-sikkerhedsspecialister, som arbejder for at sikre et højt sikkerhedsniveau i Forsvarets klassificerede og missionskritiske it-løsninger. 

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Sektionen, som du vil blive en del af, har en stor berøringsflade med Forsvaret og med virksomheder, der leverer materiel og it til Forsvaret.

Som national it-sikkerhedsmyndighed på Forsvarsministeriets område har FE bl.a. til opgave at sikkerhedsgodkende (akkreditere), rådgive og føre tilsyn med klassificerede it-løsninger i Forsvaret samt ved andre myndigheder, der bruger Forsvarets it-løsninger. Det er en vigtig opgave, der kræver en stærk grundlæggende indsigt og forståelse for it- og kommunikationsteknologi, herunder bl.a. it-infrastruktur, systemforståelse, softwaredesign samt tekniske sikkerhedsforanstaltninger.

Vi skal samtidig sikre, at både nationale og internationale bestemmelser og krav til informationssikkerheden overholdes, hvorfor interesse for og viden om informationssikkerhed, herunder risikoanalyse og –styring er en fordel. Vi har direkte adgang til viden om aktuelle cybertrusler og anvender denne viden til at afdække, vurdere og modvirke disse trusler i vores arbejde med at akkreditere og rådgive om gode og sikre it-løsninger, ligesom vi også rådgiver om håndtering af sikkerhedshændelser. Vi yder desuden støtte til Forsvarets it– og materielanskaffelsesprojekter, og derfor er indsigt i projektledelse og -processer en fordel. 

Dine arbejdsområder vil omfatte den daglige drift og planlægning af akkrediteringsopgaver og ressourceallokering. Du vil skulle foretage koordination og prioritering af opgaveporteføljen i samarbejde med vores kunder samt udarbejde driftsrapportering. Du skal stå for den daglige tavlestyring af opgaver med sagsbehandlere og sikre, at opstillede driftsmål indfris herunder iværksætte nødvendige handlinger for at nå driftsmålene samt deltage i opfølgnings- og prioriteringsfora.

Der stilles høje krav til kvalitet, dokumentation og formidling af vores arbejde. Det skal derfor være naturligt for dig at indgå i faglig sparring med dine kollegaer og din sektionschef om opgaverne, ligesom du skal trives med at holde styr på mange opgaver samtidigt.
 
Du og din baggrund er vigtig
Du har en it-ingeniøruddannelse eller lign. på bachelor–/kandidat–/master niveau og har erfaring fra f.eks. en it-udviklingsafdeling eller som it-sikkerhedsrådgiver, konsulent eller lign. Du har evt. en eller flere certificeringer såsom CISM, CISSP, CEH, Security+ eller ISO27001.

Du kan også være major med tilsvarende it-baggrund eller have en baggrund inden for driftsledelse i en it-virksomhed.

Du besidder en god viden om it- og kommunikationsteknologi samt praktiske færdigheder, der gør dig i stand til at sætte dig ind i løsningerne og bidrage til deres forbedringer. Det vil være en fordel, hvis du har interesse for og kendskab til cyber– og informationssikkerhed. Du har endvidere gode formulerings- og kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, der gør dig i stand til at forstå og formidle teknisk dokumentation og viden samt deltage i nationale og internationale arbejds- og erfaringsudvekslingsgrupper.

Du er nysgerrig og trives med at takle komplekse problemer og har en rationel tilgang til problemløsning. Derudover kan du nikke genkendende til et eller flere af nedenstående udsagn:

Du har:
•    kendskab til akkreditering eller certificering.
•    arbejdet med driftsstyring herunder tavlestyring 
•    gode planlægnings- og prioriteringsevner
•    gode evner for at strukturere og følge metodikker
•    arbejdet med risikoanalyser og –styring og/eller projektledelse.
•    forståelse for roller og ansvar i en it-sikkerhedsorganisation.
•    arbejdet med it-systemer og Excel
•    gode samarbejdsevner og kan få forskellige fagligheder til at spille sammen.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. 

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udtrykke helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. 

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativ orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber. 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. 
Til stillingen hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler. 

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer. 
Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Som ansat i Forsvarsministeriets ministerområde er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. Såfremt du er udpeget til udsendelse i international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via stillingsopslaget senest den 20. februar 2025. 

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 9 til uge 11 og stiler mod en ansættelse fra maj 2025, eller hurtigst muligt derefter. 

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på mail: [email protected] hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan finde mere information om Forsvarets Efterretningstjeneste på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet kan få et mere detaljeret indblik i Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver, Forsvarets Efterretningstjeneste som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsleder
København
Driftsleder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    ARC

    SMOKA søger driftsleder

    Fuldtid

    Vindmøllevej 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    1620 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Enghavevej 81, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Edith Rodes Vej 14, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du lyst til at blive en del af et energisk og udviklende arbejdsfællesskab? På plejehjemmet Klarahus søger vi en administrativ medarbejder, der kan bidrage med både initiativ og struktur i en trav... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job