1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Morsø

Kingo Recycling Mors A/S

Driftsleder til Kingo Recycling på Mors

Fuldtid

Permanent

Præstbrovej 18, 7900 Nykøbing Mors, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704899
|
Indrykket for 17 dage siden
  • Har du evnerne til at drive et modtageanlæg som din egen forretning?
  • Kan du styre pladsens drift i forhold til miljø og myndigheder?
  • Vil du være en del af en virksomhed i vækst?

Så er det dig, vi leder efter til vores modtageanlæg hos Kingo Recycling!

Vi har travlt, så derfor udvider vi vores team på Mors med en ny driftsleder til modtageanlægget. Du får ansvaret for den daglige ledelse af pladsen, hvor du skal sikre en effektiv drift ved at opbygge  gode relationer til kunderne, og du skal bidrage til udvikling af virksomheden.

Med en serviceminded og løsningsorienteret tilgang har vi bygget en solid og sund forretning

Vi er en del af Kingo koncernen, der er en familieejet virksomhed. Vi er altid gået til markedet med stor interesse for en grøn dagsorden, derfor arbejder vi konstant for øget genanvendelse og  genbrug af de materialer vi håndterer.

Vi renser forurenet jord og sand, og vi genanvender materialer som tegl, beton, der bliver nedknust og genanvendt som bundsikring. Desuden modtager vi boremudder og sediment som skal afvandes - og vi er dygtige til det.

Kingo Recycling Mors

På Mors kommer du til at arbejde i et lille sammentømret team på 3-5 kollegaer. Vi klarer dagligdagen selv og trækker på stabsfunktioner som miljø, økonomi og kommunikation på hovedkontoret i Silkeborg. Vi udnytter synergierne og har stor gavn af samarbejdet med de andre modtagepladser i Kingo Recycling.

Vi er netop nu i gang med udbygning af miljøpladsen, så vi i højere grad kan modtage og behandle forskellige jordtyper og bygge- og anlægsaffald. På pladsen har vi desuden et termisk anlæg, hvor vi gennemfører forsøg med skånsom behandling af forskellige jordtyper. Det termiske anlæg er støttet af midler fra Miljøstyrelsens MUDP-ordning.

Dine primære ansvarsområder

  • Daglig ledelse - Drift af modtageanlægget på Mors i overensstemmelse med miljøgodkendelsen og virksomhedens standarder, samt ledelse af de maskinførere, der er tilknyttet pladsen.
  • Driftsstyring - Styring og vedligeholdelse af plads, maskiner og materiel, koordinering og aftaler med leverandører og kunder.
  • Økonomi - Håndtere indkøb, godkendelse af fakturaer og budgetopfølgning.
  • Miljø og myndigheder - Sikre overholdelse af miljøgodkendelser og deltage i miljøtilsyn.
  • Kommunikation - Opbygge og vedligeholde gode relationer til kunder, naboer og lokalsamfundet.

Hvem er du?

Du har erfaring med styring og ledelse og kommer formentlig med en baggrund inden for bygge-, anlægsbranchen, forsyningsbranchen eller landbruget, hvor du er vant til både administrativt arbejde på kontoret og praktisk arbejde.

  • Du har sans for drift, tænker kommercielt og er lidt af en købmand.
  • Du har kendskab til læsning og forståelse af miljøgodkendelser.
  • Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt med fokus på optimering og effektivisering.
  • Du har erfaring med personaleledelse og evner til at motivere dit team.
  • Du er fortrolig med forskellige IT-systemer og har erfaring med Office-pakken.

Hvad tilbyder Kingo Recycling?

  • En spændende stilling i en familieejet virksomhed i vækst.
  • Mulighed for at påvirke og udvikle modtageanlæggets drift.
  • Et team af engagerede medarbejdere og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Kingo Recycling investerer gerne i din udvikling via både kurser, sparring med kompetente kolleger samt en langsigtet plan for din karriere hos os. Du kan komme langt med lysten til at lære. Du vil starte med et grundigt oplæringsforløb, der tager udgangspunkt i dine kompetencer.

Hos Kingo Recycling er der en positiv kultur, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd. Der er en afslappet og god omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle går glade på arbejde hver dag.

Ansøgning

Dit RekrutteringsTeam hjælper Kingo Recycling med denne rekruttering. Ansøg jobbet via knappen ”søg dette job” nederst. Der bliver indkaldt til samtaler løbende, så send gerne dit CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Heidi Dalkjær Simonsen på tlf. 51880804 eller [email protected].

 

KINGO RECYCLING
DIN CIRKULÆLRE SAMARBEJDSPARTNER

Kingo Recycling arbejder for at passe på naturens ressourcer ved at nyttiggøre bygge-, anlægs-, og industriaffald i nye sammenhænge og ved hele tiden at udvikle nye metoder til genanvendelse og genbrug. Vi har fokus på cirkulær økonomi og bidrager derigennem aktivt til at nedbringe ressourcespildet. Kingo Recycling er ISO-certificeret, og både kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø er områder, som prioriteres højt. Vi har modtageanlæg i Silkeborg, Ringkøbing, Aalborg og på Mors. Se mere på www.kingorecycling.biz

Siden 2010 har vi genanvendt bygge- og anlægsaffald på den 22 hektar store grund, som vi råder over ved hovedkontoret i det nordlige Silkeborg.

I 2017 udvidede vi virksomheden med en modtageplads, da vi overtog NKI`s slamsugerplads i det østlige Aalborg. Anlægget har åbnet for nye genanvendelsesmuligheder, hvor bl.a. rensning af industrielt spildevand, olie-vand og sand er blevet et etableret forretningsområde.

I 2020 opkøbte vi Heager Maskinstation i Ringkøbing. Matriklen, der nu danner rammen om udviklingen af det nye modtageanlæg i det vestjyske.

I 2021 åbner vi bommen til et nyt modtageanlæg på Mors, en plads som blandt andet rummer en ny type termisk anlæg, til skånsom behandling af forurenet jord og affald. Det termiske anlæg er støttet under miljøstyrelsens MUDP-ordning.

Kingo Recycling ledes af direktør, Annemette Fuglsang. Virksomheden har 15 dedikerede medarbejdere, som råder over en maskinpark på godt 16 maskiner.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsleder
Morsø
Driftsleder
Nordjylland
Ledelse
Morsø
Ledelse
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Harald Nyborg A/S

    Harald Nyborg A/S

    Butikschef, Jylland, Fyn og Sjælland

    Fuldtid

    Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Harald Nyborg udvider med flere butikker og søger butikschefer i områderne Jylland, Fyn og Sjælland. Drømmer du om at arbejde i en bu... Læs mere
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 44 dage siden

    Fuldtid

    Hvedemarken 13, 9500 Hobro, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 46, 9240 Nibe, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job