1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Lolland
Nyt job

Lolland Kommune

Driftsleder til Arealdrift

Fuldtid

Permanent

Lolland

SE PÅ KORT
Lolland Kommune
ID: 2827105
|
Indrykket i dag
Er du vores nye driftsleder, der kan hjælpe med ledelse indenfor driften af arealer i Lolland Kommune og samtidig have fokus på et godt arbejdsmiljø?


Ny stilling i en ny organisationsstruktur


Stillingen som driftsleder er en ny stilling, der er opstået i forbindelse med ændringer i organisationsstrukturen i Lolland Kommune. I sektoren Ejendomme og Faciliteter er der i driftsområdet sket en strukturændring. Denne stilling er en konsekvens af dette. Driften i Lolland Kommune ændres så den har 2 spor: Et spor for arealdrift, hvor denne stilling hører under og et andet spor, som er bygningsdrift med tilhørende services og faciliteter.

Som driftsleder får du sammen med to kolleger ansvar for planlægning og ledelse af driftsopgaver inden for skov, natur, vandløb, idrætsanlæg, renhold, haver, parker og grønne områder i Lolland Kommune.

Du får ledelsesansvar for 20-30 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Du får ansvar for økonomistyring i forbindelse med opgaverne i samarbejde med dine kolleger og din nærmeste leder. Serviceniveauet afklares ved møder med fagansvarlige, der sætter serviceniveauet og kommer med oplæg til mulige ændringer.

Din kontorplads bliver på materialegården på Narvikvej 11 i Nakskov, men hele kommunen bliver din arbejdsplads. Du kommer rundt til dine medarbejdere i forbindelse med ledelse af opgaverne. Arbejdsdagen vil også gå med møder med samarbejdspartnere, leverandører, kunder, interne kolleger og meget andet. Alt i alt en stilling med stor afveksling og mulighed for selv at tilrettelægge din dag.


De grønne områder er højt prioriteret


I enheden for Arealdrift har vi et bredt ansvarsområde med drift og udvikling af grønne områder, idrætsanlæg, legepladser, veje, fortove og meget mere. Vi har de seneste år været igennem en omfattende udvikling på mange områder. Vi har en stor totalrenoveret materialegård med mange moderne faciliteter, ligeledes er størstedelen af maskinparken blevet udskiftet og opdateret.

Det grønne område er højt prioriteret. I de seneste seks år er der anlagt robuste staudebede på over 30 lokaliteter.
 

Plads til aktiviteter og biodiversitet


Vi sætter en ære i at udføre den mest optimale drift på arealerne. Hvis arealerne aktivt bliver brugt til leg og ophold af borgere og turister skal de vedligeholdes optimalt til denne brug.

På alle øvrige ’kiggearealer’ er det biodiversiteten, der bliver prioriteret. Vi har derfor nu omlagt over 60 ha. græs fordelt på 220 arealer til kun at blive klippet én gang årligt. Ud over ændret græsklipperutiner, har vi fokus på plantning af træer og buske, etablering af paddehuller, kvashegn og meget mere til gavn for naturen og som samtidig har en herlighedsværdi for borgerne.
 

Dine nye kolleger


Arealdrift er en enhed under Ejendomme og Faciliteter, som er helt nyetableret og hvor al struktur endnu ikke er færdigetableret/tilpasset. Som Arealdrift har vi ansvaret for drift af alle udendørsarealer som ejes af Lolland Kommune.

Vi er ca. 80 medarbejdere i driftsenheden men er ved at tilpasse dette, pga. flere arealer der skal driftes.

Fagadministrationen er et nyt begreb, i denne nye struktur der har en bred vifte af opgaver som projektudvikling, vejmyndighed, it, GIS, økonomi m.m. samt tre fagansvarlige medarbejdere, der består af:
  • En fagansvarlige med ansvar for vejområdet, broer og vinterbekæmpelse.
  • En fagansvarlig med ansvar for skov, vandløb, natur, grønne områder og idrætsanlæg.
  • En Vejtekniker med ansvar for Trafiksikkerhed og vejbelysning m.v.

I driftsenheden har der indtil nu været to driftsledere og fire holdledere, som har ansvaret for henholdsvis vejområdet, værksted og for det grønne område. Strukturtilpasningen vi arbejder med betyder, at der fremover skal være en leder af arealdrift med tre driftsledere med direkte personaleledelse uden underliggende ledelsesniveauer. Det er en proces, der arbejdes færdig i samarbejde med den nye driftsleder, så alle kompetencer udnyttes bedst muligt.

Som bilag til stillingen lægges følgende:
Alle driftsledere, som varetager den daglige ledelse af medarbejderne, refererer til Leder af Arealdrift.
Der vil være en tæt dialog og sparring mellem fagadministrationen, driftslederne og deres leder.
 

Om dig:

  • Du har en faglig uddannelse som gartner, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller lignende.
    Derudover har du mindst 2-3 års ledelseserfaring indenfor området.
  • Du er god til at samarbejde, kommunikere og har en god forretningsforståelse.
  • Du har desuden forstand og interesse for planter, plejeplaner, biodiversitet.  
  • Du har flair for it, gerne superbruger på flere niveauer, herunder Driftsweb og GIS.
  • Du deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø ved at inspirere og motivere medarbejderne.
  • Du har kørekort til minimum B –gerne BE
 

Løn og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
 

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. februar 2025. 

Vi holder første samtalerunde mandag den 17. februar. Anden samtalerunde gennemføres mandag den 24. februar.

Kandidater, der går videre til 2. samtale skal gennemføre en DISC-adfærdsanalyse mellem 1. og 2. samtale.
 

Få mere at vide om stillingen


Hvis du har spørgsmål til stillingen som driftsleder, er du velkommen til at kontakte Park og Vejchef, Kjeld Jensen, på tlf. 25 26 59 01.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftsleder
Sjælland
Driftsleder
Lolland
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Lolland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Wollesen Byg A/S

    Tømrer søges

    Fuldtid

    Kirkevejen 266, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Kirunavej 1, 4900 Nakskov, Danmark

    Indrykket i dag

    Smilende og ansvarsfuld ungarbejder u. 18 år søges til Danmarks største lavprisbyggemarked. Er du klar til at være en del af Danmarks største lavprisbyggemarked? Vi søger en ung, engageret servicemeda... Læs mere
    Jem & Fix A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    4900 Nakskov, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Margrethehusene 30a, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job