Driftsleder til natholdet i Middelfart
Brænder du for at lede og motivere andre? Kan du sikre en effektiv lagerdrift og skabe udvikling i en dynamisk virksomhed, der prioriterer høj service til kunderne? Så er du måske vores nye driftsleder!
Som driftsleder for natholdet bliver du ansvarlig for ledelse af ca. 15 medarbejdere på lageret i Middelfart. Din mødetid bliver kl. 20.30 – 04.30, og du vil spille en central rolle i at sikre en professionel og effektiv drift gennem aftenen og natten. Du planlægger og koordinerer opgaver i tæt samarbejde med driftsorganisatoren, og sørger for, at processer som transitleveringer, færdiggørelse af rank og oprydning følger lagerets standarder.
En vigtig del af din rolle bliver oplæringen af nye medarbejdere samt udviklingen af dit team, så alle er godt klædt på til opgaverne. Derudover optimerer du arbejdsgange og implementerer værdiskabende processer, der styrker både kundetilfredshed og den interne effektivitet. Du håndterer KPI’er og tager dig af ad hoc-opgaver, når de opstår.
For at opnå succes i rollen er det vigtigt, at du har en stærk dialog på tværs af organisationen. Dette inkluderer tæt samarbejde med andre afdelinger som dagholdet, aftenholdet, kørslen og øvrige lokationer, så lagerdriften fungerer som en samlet enhed og understøtter virksomhedens overordnede mål.
Du refererer til driftschefen og indgår i et stærkt team af driftsledere, hvor samarbejde er nøgleordet. Rollen giver dig stor kontaktflade i organisationen og mulighed for at påvirke virksomhedens resultater i en uformel, men ambitiøs kultur.
Vi søger en engageret leder, der har erfaring fra en lignende rolle og trives i et dynamisk miljø. Du er struktureret, initiativrig og stærk i problemløsning. Samtidig har du gode IT-kundskaber (Outlook, Excel, Word, PowerPoint) og erfaring med KPI-håndtering. Som person kommunikerer du klart, skaber tillid i samarbejdet med andre og motiveres af at opnå resultater og sikre høj medarbejdertrivsel.
Vi har en klar vision om at være Danmarks førende fødevarepartner. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vores strategi er ambitiøs, og vores fokus på kunderne er altafgørende for vores succes.
Arbejdsstedet er vores terminal på Langelandsvej 17, 5500 Middelfart.
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning via nedenstående link hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og fjerner annoncen, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Thor Rasmussen på tlf. 20 11 31 00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir