1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Horsens
UDLØBET

JKS Horsens

Driftslederassistent søges til attraktiv boligforening i Horsens

Fuldtid

Permanent

Bjerrevej 50, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2705694
|
Indrykket for 61 dage siden

På vegne af Albo i Horsens, søger Career | a JKS company en administrativ orienteret driftslederassistent, som trives med at være en del af den daglige drift, har gode kommunikationsevner og kan lide at begå sig mellem mange forskellige beboere. Derudover trives du i en vekslende hverdag, hvor du vil være lige så meget på kontoret som ude i marken. 

Albo er Horsens største boligforening med over 4000 lejemål – der hvor fællesskabet bor!
Den 1. januar 2022 blev AAB Horsens og Odinsgaard lagt sammen til en stor attraktiv boligforening. Hermed er de største boligforeninger i Horsens gået sammen, så de nu står endnu stærkere og mere konkurrencedygtigt med boliger og service til deres beboere.

Boligforeningen hedder derfor Albo i dag, og deres rødder går helt tilbage til 1938. De har samme værdier og den samme filosofi som fra dag 1. Albo er et non-profit boligselskab, som bruger deres kapital på at vedligeholde, forbedre, forny og bygge flere sunde boliger til helt almindelige mennesker. Det syntes de, giver mest mening.

Som driftslederassistent hos Albo, vil du have din daglige gang på driftscentret Hybenvej i Horsens. Du vil indgå i et velfungerende team bestående af en driftsleder, to driftsassistenter og 14 ejendomsfunktionærer. Teamet har ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger og udenomsarealerne for i alt 1700 boliger.  

Med reference til driftslederen, og i tæt samarbejde med ejendomsfunktionærerne, vil du være med i den daglige drift af ejendommene, udføre driftscentrets opgaver og medvirke til at sikre den positive, professionelle og servicemindede kultur.   

Dine daglige arbejdsopgaver spænder bredt inden for følgende områder:

  • Drifts- og vedligeholdelsesopgaver for bygninger og udenomsarealer
  • Eftersyn/drift af ejendommens forsyninger (varme, vand mv.) 
  • Kontinuerlig forbedring og optimering af den daglige drift
  • Sikre en god lokal beboerservice 
  • Overholdelse af arbejdsmiljøregler
  • Sikre et højt grøntpleje- og renholdelsesniveau
  • Udførelse af flyttesyn
  • Pasning af åbningstid/telefontid på driftscentret
  • Tilsyn med afdelingerne/medarbejderne
  • Kontoropgaver i Word, Excel m.m.
  • Håndtere beboerhenvendelser 
  • Diverse administrative opgaver

Vi forestiller os, at du har erfaring inden for ejendomsservice, ejendomsdrift, det grønne område, byggebranchen eller lign. Du har måske en håndværksmæssig baggrund og arbejder som tekniker eller lignende i dag, eller måske har du et ønske om at udvikle dig i den retning. Du er vant til at arbejde med forskellige IT-systemer, og kaster dig også gerne ud i nye systemer. 

Du har gode kommunikationsevner over for både beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere, og du er løsningsorienteret af natur. Du befinder dig godt i et dynamisk miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. 

Som person er du handlekraftig, detaljeorienteret og sætter en ære i at være tilgængelig for såvel kolleger som beboere. Du er udadvendt, omstillingsparat, har stærke sociale kompetencer. Du ønsker et alsidigt job med ansvar og afveksling i hverdagen. 

Du tilbydes:
Som driftslederassistent hos Albo tilbydes du et spændende og alsidigt job, hvor 2 dage sjældent er ens.  Med et stærkt team af medarbejdere, indgår du i den daglige drift af boligforeningens ejendomme.  

Du vil dagligt tale med mange forskellige mennesker, hvor du får mulighed for at bringe dine faglige, såvel som personlige, kompetencer i spil. Hverdagen hos Albo er præget af et stærkt sammenhold, humor og højt til loftet.

Albo tilbyder en attraktiv stilling med fleksibilitet i hverdagen og frihed under ansvar. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge fra kl. 7.00-15.00. Løn i henhold til gældende overenskomst samt attraktiv pensionsordning. Der vil blive indhentet en børneattest samt en straffeattest inden ansættelse. 

Lyder ovenstående som noget for dig?

Søg stillingen allerede i dag!
Vi håber, at stillingen har fanget din interesse, og vi glæder os til at høre fra dig. Send dit CV og ansøgning allerede i dag, da stillingen vil blive besat, når den rigtige kandidat er fundet.

Grundet persondataforordningen, modtager vi ikke ansøgning og CV på mail.

Career varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du altid velkommen til at kontakte chefkonsulent, Kjeld Nedergaard, på tlf. 29626811.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Driftslederassistent
Horsens
Driftslederassistent
Midtjylland
Kontor og administration
Horsens
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens kommune

    Affald og Trafik og Ejendomme

    Erfaren medarbejder til drift og vedligehold af veje i Horsens Kommune

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du erfaren inden for drift- og vedligehold af vej og/eller asfalt, og brænder du for at sikre, at Horsens Kommunes veje er i topform? Så er det måske dig, vi søger til at varetage opgaven med at dr... Læs mere
    Horsens kommune
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Marsalle 22, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for detailhandel, logistik og styring af ordreprocesser? Danmarks hurtigst voksende detailkæde, søger nu en dygtig kollega til at styrke vores overvågning og styring af ordreflow til og fra... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du løsningsorienteret, struktureret og servicemindet? Kan du tage beslutninger og sørge for handling, men samtidig være tålmodig? Så er du måske vores nye kollega! En ny kontanthjælpsreform er på v... Læs mere
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Bøghsgade 44, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bøghsgade 44, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job