Bliv en del af en sektion, hvor vi vægter god trivsel, fleksibilitet og høj kvalitet i vores opgaveløsning. Vi er lige nu på udkig efter en kollega til vores dygtige team placeret i sektionen Driftsupport. Her understøtter vi den driftsstyrede del af organisationen og ledelsen i området Teknisk Drift & Vedligehold, som er en del af Infrastrukturdivisionen i Banedanmark.
Infrastrukturdivisionen er den del af Banedanmark og har ansvaret for den samlede infrastruktur herunder skinner, belysning, broer, køreledningsanlæg m.v. Tilsammen er vi omkring 450 medarbejdere som arbejder sammen om at stille en velvedligeholdt bane til rådighed.
Sektionen er nystartet og du har derfor en særlig mulighed for at bidrage til udviklingen af driftssupporten og blive en del af en sektion, som stadig er ved at blive formet.
Sektionen består af to teams – Team Hændelsesudredning & Forbedring og Team Driftssupport, som du bliver en del af.
Hvem er du? Vi er på udkig efter en driftssupporter, der trives i balancen mellem opgaver med større kompleksitet samt ad hoc sekretariatsopgaver.
Vi er åbne overfor din uddannelsesbaggrund, men vi forestiller os, at du har gerne erfaring fra en supportfunktion eller sekretariatsfunktion, hvor du har haft et godt overblik over organisationen.
Som bindeled mellem mange forskellige mennesker, skal du selvfølgelig også kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere. Den del af dit job stiller også krav dine kommunikationsevner inklusive din evne til at tilpasse din kommunikation til dine modtageres faglighed.
Det er en fordel hvis du er vant til arbejde i Officepakken, specielt Sharepoint og PowerBI.
Dine arbejdsopgaver Som driftssupporter kommer du til at arbejde med understøttende opgaver i forhold til det samlede overblik for Teknisk Drift & Vedligehold. Du skal levere et bredt spænd af ledelsessupport, driftssupport og klassiske stabsopgaver som blandt andet:
- Ugentlig opdatering af KPI og Trendovervågning, herunder brug af forskellige dataindsamlingsmetoder
- Databearbejdning og analyser
- Udarbejdelse af notater og indstillinger, på baggrund af bestillinger fra forskellige dele af Banedanmark
- Klassiske stabsopgaver, f.eks. renskrivning af mødereferater og opdatering af aktionslister
- En mindre opgave i form af generel understøttelse af den nærmeste ledelse i form af sekretærlignende opgaver såsom kalenderstyring, booking af mødelokaler mv.
Vi tilbyder dig Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er frihed til selv at sætte rammerne og skabe en hverdag, hvor arbejde og fritid hænger sammen. Vi er udviklingsorienterede – både når det kommer til teknisk drift og vedligehold samt kompetenceudvikling, hvor vi har en lang række interne kurser.
Derudover kan vi tilbyde fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, betalt frokost, mulighed for at deltage i sociale fællesskaber samt motionsrum og sundhedsordning.
Tonen på arbejdspladsen er uformel, med en imødekommende sparringskultur. Banedanmark har til huse i hele landet, men du vil have din daglige gang i vores nye kontorer i Ringsted.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Kontakt og ansøgning Send venligst din ansøgning med CV ved at klikke på linket ”Søg stillingen”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Nielsen, sektionschef på 21 67 73 55. Vi glæder os til at høre fra dig.
Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.