Har du lyst til at arbejde med vagtplanlægning på Psykoterapeutisk Center Stolpegård?
Hos os er hverdagen driftsorienteret med fokus på stabil drift – men med et stort ønske om udvikling.
En almindelig dag hos os vil indeholde både vagtplanlægning og ferieplanlægning, opdateringer af diverse rapporter og oversigter over vagter mv., samt opfølgning på, om overenskomster og retningslinjer følges.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en uformel organisation, hvor vi i fællesskab tager ansvar for opgaverne og samtidig arbejder med løbende forbedringer i opgaveløsningen.
Hvad indeholder stillingen? Du bliver en del af centrets administration, som har ansvaret for vagtplanlægning, økonomi, personaleadministration, sekretariatsbetjening, lægesekretærfunktioner, kantine og samarbejde med interne og eksterne leverandører inden for it, rengøring og drift af centrets bygninger.
Du refererer til administrationschefen og skal, i samarbejde med administrationschefen og kolleger i administrationen, varetage en række forskelligartede opgaver inden for vagtplanlægning og opfølgning på samme. Der kan også blive tale om andre arbejdsopgaver afhængig af dine kvalifikationer.
Mere præcist kommer du bl.a. til at have opgaver:
- Opfølgningsopgaver i forhold til vagt- og ferieplanlægning
- Løbende opfølgning på normperiode for yngre læger
- Registrering og godkendelse af ferie og fleks
- SD-kontrol (løbende gennemgang af fejl- og kontrollister)
- Understøtte sikringen af afvikling af ferie, omsorgsdage, fleks ved bl.a. udarbejdelse af statusrapporter mv. til administrationschefen og øvrige ledere
- Indberette og registrere barsel og sygefravær
- Afholde oplæg om arbejdstidsregistrering i forbindelse med det lokale introforløb
- Understøtte og rådgive i spørgsmål vedr. vagtplanlægning
- Understøtte og informere centrets brugere ved regelændringer og nye tiltag i systemer
Kvalifikationer Din uddannelsesmæssige baggrund er af mindre betydning, så længe du kommer med erfaring med vagtplanlægning og opfølgning på samme.
Du skal være vant til at arbejde i Excel og have kendskab til Silkeborg Data.
Derudover søger vi dig, der:
- har godt kendskab til overenskomster og sygefraværspolitik.
- kan bevare overblikket – også i travle perioder – og samtidig levere et godt stykke arbejde.
- er løsningsorienteret og proaktiv, både når det gælder rutineopgaver og uventede opgaver.
- er fortrolig med både arbejdstidsplaner og Excel, da disse er de primære arbejdsredskaber.
- evner at tage ansvar, sikre fremdrift og samtidig har gode samarbejdsevner.
- ikke er bange for at stille spørgsmål og søge svar.
- trives godt med både selvstændige dage og dage med megen kontakt til både den øvrige administration og klinikerne.
Da vi fusionerer med somatikken d. 1. januar 2026, er det en fordel, hvis du har kendskab til Optima.
Erfaring fra sundhedssektoren og kendskab til psykiatrien er ikke et krav.
Hvem er vi? Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager psykoterapeutisk behandling af voksne med angst, tvangssymptomer, personlighedsforstyrrelser og PTSD.
Vi behandler også patienter med dobbeltdiagnoser i samarbejde med kommunale rusmiddelcentre.
Vi beskæftiger ca. 100 engagerede medarbejdere. Centrets samlede budget er på ca. 53 mio. kr. årligt.
Arbejdstid er den største omkostningsdriver, og også derfor er denne stilling helt central i arbejdet med en præcis styring af økonomien.
Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder et spændende job med fokus på faglighed, fleksibilitet og dialog, kombineret med gode muligheder for at gøre en forskel sammen med engagerede kolleger.
Du kommer til at indgå i en administrativ enhed bestående af medarbejdere med forskellige baggrunde, hvor vi har et godt sammenhold, godt arbejdsmiljø og højt til loftet.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest muligt.
Hvis du har akademisk baggrund, ansættes du i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Hvis du har administrativ baggrund, ansættes du i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Hvis du har sundhedsadministrativ baggrund, ansættes du i henhold til overenskomst for sundhedsadministrativt personale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Hvordan er den videre proces? Er du interesseret, så send din ansøgning og CV via nedenstående link
senest d. 20. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte administrationschef Mette Agander på telefon 2445 3851 eller mail
[email protected].
Du kan også læse og høre mere om, hvordan det er er arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri på
"Job i Psykiatrien".