Vil du være med til at videreudvikle vores tekniske processer på vores terminal? Kan du slet ikke lade være med at skille ting ad og samle dem igen? Har du en god dag på jobbet når du har sørget for at alle anlæg og maskiner kører problemfrit, optimeret og effektivt?
Så er det dig, vi leder efter som vores nye Driftstekniker.
Vi skal have ansat vores første og eneste driftstekniker til vores terminal, som skal have det store ansvar i at sikre, at vores sorteringsanlæg og øvrige enheder kører effektivt og problemfrit hver dag.
Det medvirker til, at vi kan sortere alle vores pakker effektivt på terminalen og dermed sikre at vores chauffører kan få leveret pakker, paller og gods til alle vores modtagere.
Hvad skal du lave som vores nye kollega?
Som Driftstekniker til Bring er du en af de vigtigste kollegaer i at sikre en optimal sortering på vores terminal i Taulov. Det er dit ansvar, at vores anlæg kører problemfrit og effektivt.
Du skal sørge for, at vi altid kan klare de vigtigste reparationer lokalt, når behovet opstår, men uden at vi har det helt store lager af reservedele.
Du er den man går til når vi taler optimering af anlægget og deltager selv i sortering fra tid til anden, så du kan holde dig opdateret på forbedringsmuligheder for driften.
Du er også den som sørger for de gode tekniske processer og procedurer omkring sorteringsenhederne i terminalen.
Dette indebærer mere konkret opgaver inden for:
Du vil fysisk være placeret på terminalen i Taulov, hvor du som oftest vil møde kl 06:00 om morgenen, for at sikre overdragelse fra natholdet. Vi vil dog også forvente, at du selv planlægger vagter på natholdet, så du får et klart indblik i udfordringer og optimeringsmuligheder. Derudover vil du have telefonvagt i tilfælde af nedbrud.
Du vil være en del af et lille team på to. Henning, som vil være din kollega, er vores vicevært og løser en masse opgaver på terminalen i det daglige. Hennings opgaver kredser sig omkring reparationer på terminalen, renholdelse af terminalen, små ombygninger og tjek af tekniske installationer. Som et lille team skal i stå stærkt sammen og ønsket er på sigt, at du og Henning kan hjælpe hinanden med opgaver og at I kan dække ind for hinanden ved ferier og sygdom.
Du vil derudover have en bred kontaktflade og have tæt samarbejde med driftslederne på terminalen, vores drift supporter og de øvrige medarbejdere.
Hvordan bliver din leder?
Din leder bliver Simon som er Terminalchef i Taulov. Simon er til daglig ansvarlig for driften af hele terminalen, og sørger for at alle vores pakker, paller og gods bliver sorteret korrekt og med højst mulig kvalitet.
Simon er en leder, som altid har udvikling og optimering for øje. Simon har en god ballast som Terminalchef og var med til byggeprocessen af vores nuværende terminal. Simon har en stor interesse i, at vi optimerer vores sortering endnu mere og er derfor meget spændt på, at få en ny kollega, som kan medvirke til netop det skridt.
Hvad er det Bring kan som arbejdsplads?
Hos os bliver du en del af en organisation i udvikling. Her behandler vi alle ordentligt, så er her højt til loftet og mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet.
Du indgår som en del af det samlede team på terminalen i Vest. Du vil ikke have personaleansvar, men vil arbejde tæt sammen med vores vicevært, hvor du vil have dit eget tekniske ansvarsområde.
Tager ansvar, spiller på hold og vil mere, er vores centrale værdier der mærkes i hele organisationen. Vi er en lille del af en stor organisation - Det giver os nogle klare fordele ved at vi tilsammen har meget viden, men også mulighed for at tilpasse processer og løsninger til vores lokationer.
Hvad har vi brug for fra dig?
Det vigtigste i rollen som Driftstekniker er, at du slet ikke kan lade være med at være hands on, og virkelig dykke ned i teknikken i vores sorteringsenheder.
Som person er du nysgerrig med en positiv indstilling og enormt detaljeorienteret. Du er god til at tænke fremad og hele tiden være et skridt foran.
På den faglige side ønsker vi at du:
Hvem er Bring?
Vi er en af Nordens største logistikvirksomheder med næsten 13.000 medarbejdere. Vi er en del af Posten Bring-koncernen, hvor vi har stærkt fokus på innovation og bæredygtighed, som kan mærkes i hele koncernen og hos kunderne. Vi er blandt andet ansvarlige for driften af Brings terminaler, indhentning, sortering og distribution af pakker ind og ud af Danmark, samt for Brings pakkeshop i Danmark. Det er os, som sikrer, at du får din pakke, når og hvor du ønsker, når du bestiller en pakke på nettet.
Hvad skal du gøre for at komme i betragtning til jobbet?
Vi vil ikke have en traditionel ansøgning. I stedet vil vi bede dig om blot at uploade dit CV og kort at svare på det følgende spørgsmål:
Dette spørgsmål besvares som en del af ansøgningsskemaet, når du uploader dit CV. I første omgang evaluerer vi kandidater på basis af CV og spørgsmålene. Går du videre i processen, vil vi også bede dig om at gennemføre en personlighedstest.
Ansøgningsfristen er 30.11.2024, men vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så snart du kan. Opstart senest 1. februar 2025
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte HRBP Trine Borregaard på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir