Drømmer du om at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!
Nu har du muligheden for at blive en del af det højtspecialiserede område indenfor Lunge- og Infektionsmedicin på Sjællands Universitetshospital Roskilde.
Hvem er vi?
Vi er gruppe dedikerede medarbejdere som bidrager med humor, hjælpsomhed og faglig stolthed. Vi varetager udredning, behandling, og pleje af patienter med højtspecialiserede lunge- og infektionsmedicinske sygdomme, herunder komplicerede bakterielle infektioner, sepsis, lungecancer, kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, lungefibrose, neuroinfektioner, HIV, Spondylodiscitis og lungeempyem.
Behandling og udredning kan omfatte brug af specialiseret udstyr, når der tilbydes NIV, lungefunktionsundersøgelse, High flow, drænage med Topaz. Vi tilbyder kompleks IV-antibiotikabehandling og instrumentel sygepleje
Vi har regionsfunktion i både lunge- og infektionsmedicin og er den eneste afdeling i Region Sjælland, som varetager behandling af højtspecialiserede patientforløb inden for disse områder
Vi modtager akutte såvel planlagte patienter efter behov. Ansættelse indbefatter deltagelse i vagtdækning dag og aften og/eller nat samt weekender, helligdage m.m.
Vi leder efter dig;
Vi tilbyder:
Organisering
Vi er en del af Medicinsk Afdeling, som omfatter afdelinger på Roskilde, Køge, Næstved og Nykøbing Falster sygehus. Vores arbejde er tæt forbundet med det nefrologiske sengeafsnit i Roskilde og det lungemedicinske sengeafsnit i Næstved, hvilket sikrer et stærkt samarbejde på tværs af specialer og matrikler.
Evidensbaseret sygepleje
Vi stræber efter at være frontløbere inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen. Derfor har vi sammensat en stærk fagligt team, der står i spidsen for dette arbejde.
Teamet består af vores 2 kliniske sygeplejespecialister, 2 sygeplejersker med specialistfunktion samt oversygeplejersken.
Denne struktur sikrer, at vi leverer sygepleje af høj kvalitet, baseret på den nyeste evidens, samtidig med at vi skaber et inspirerende og udviklende fagligt miljø.
Hvorfor vælge os?
Vi har en afdeling, hvor både patienter og personale trives – det afspejles i vores høje patienttilfredshed og stærke fællesskab.
Hos os får du mulighed for faglig fordybelse, personlig udvikling og en vagtplan, der sikrer en god work-life balance.
Er du klar til at blive en del af et team, hvor vi sammen skaber sygepleje af højeste kvalitet – baseret på den nyeste evidens?
Tag næste skridt!
Kontakt oversygeplejerske Kristina Dollerup på tlf. 93 56 87 49 eller mail [email protected]
Få indblik i vores hverdag på Instagram her: @lunge_infektion_b92_afdeling
Læs vores Strategi for sygeplejen via dette link: Job og uddannelse i Medicinsk Afdeling - Sjællands Universitetshospital
Samtaler afholdes løbende og vi ser derfor frem til at modtage din ansøge snarest!
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir