Vi søger en dygtig ejendomsmægler til vores nordlige home-forretninger i Odense Nord samt Otterup.
Du træder ind i et velfungerende team af søde og humoristiske dygtige kollegaer, som har ét mål i hverdagen - nemlig at skabe de bedst mulige resultater. Vi har stor fokus på vores kunder og vores betydning for køber og sælger.
Vi ønsker, at vores nye kollega har et godt humør, er imødekommende – kort og godt – en god kollega. Som menneske trives du bedst ved selv at have indflydelse på dine arbejdsopgaver samtidig med, at du fungerer godt i et team med et fælles mål.
Du bliver en del af home ved Henrik Christoffersen & Martin Larsen, som driver home forretninger i Odense C, Ejerlejlighedsbutikken, Odense Nord samt Nordfyn.
Vi søger en ejendomsmægler til vores forretning, der:
• Har ejendomsmægleruddannelsen eller anden relevant uddannelse
• Er den fødte sælger uden smartness og med høj troværdighed
• Har højt gå-på-mod og en smittende positiv energi.
Vi tilbyder:
• God, seriøs og positiv arbejdsplads med et godt renommé
• Attraktive ansættelsesvilkår
• Et spændende og afvekslende job
• Et højt fagligt niveau
• Et stærkt bagland, med de nødvendige værktøjer i form af efteruddannelse både internt via home University og via Dansk Ejendomsmæglerforening.
• Gode personlige udviklingsmuligheder
• Gode kollegaer
Vi forventer, at du:
• Er menneskekender, der forstår at afdække og imødekomme kundernes behov
• Er åben og engageret i din skriftlige og mundtlige kommunikation
• Er selvstændig og resultatorienteret
• Har en positiv livsindstilling, et godt humør og et højt energiniveau
• Er indstillet på at tage uddannelsen til ejendomsmægler, hvis du ikke har den med i bagagen.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send en skriftlig ansøgning med relevante bilag via nedenstående link.
Alle ansøgninger vil naturligvis blive behandlet med diskretion.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir