Horsens Byskole afdeling Fussingsvej søger en lærer eller en medarbejder med lignende kvalifikationer til undervisning i dansk som andetsprog.
Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Du vil blive en del af det fantastiske DSA-team på skolen, hvis formål er at give den sprogstøtte nyankomne elever har brug for, da de ikke kan deltage fuldt ud i deres almenklasse og derfor tilbydes basisundervisning.
Dit primære virke vil være at undervise eleverne i grundlæggende dansk med afsæt i læreplanen for ”Dansk som andetsprog”. De fleste af dine undervisningslektioner vil blive placeret i fase2 (5.-9.klasse).
Som skole glæder vi os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen, hvis du er det perfekte match. Erfaring med skoleområdet med lignende opgaver vil være en fordel.
Vi tilbyder rigtig gode forberedelsesvilkår, så du har mulighed for at skabe et godt fagligt og pædagogisk produkt samt et ugentligt DSA-PLF af 1½ times varighed udover din individuelle forberedelse.
Personlige og faglige kompetencer Vi forventer, at du:
- Er læreruddannet eller har lignende kvalifikationer (gerne med DSA som linjefag eller DSA-specialiseringsmodul)
- Har stærke faglige undervisningskompetencer indenfor dansk som andetsprog, så du kan planlægge og gennemføre lærerige samt inddragende sprogøvelser
- Kan motivere elever til at kommunikere og lære et andet sprog end deres modersmål
- Er professionel i alle fagets sammenhænge, er anerkendende, reflekterende og teoretisk velfunderet
- Er rolig men samtidig handlingsorienteret
- Er inkluderende og fokuserer på elevernes ressourcer
- Har et ressourceorienteret syn på en blandet elevgruppe
- Er praksisorienteret og struktureret
- Er stærk individuelt såvel som i PLF-samarbejdet med dine kolleger
- Kan gøre en forskel både fagligt og personligt
Hvis ovenstående lyder interessant for dig, vil vi gerne modtage din ansøgning.
Information om Horsens ByskoleHorsens Byskole har været igennem en stor udvikling de seneste år, og er i dag en robust organisation med et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler.
Vores mission er klar: Det handler om børnene.
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og det systematiske samarbejde er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Opgaven er klar – vi skal løfte elevernes faglige niveau i dansk og matematik, og det sker bl.a. igennem den sprogbaserede undervisning. Foruden indsatsområderne dansk & matematik har vi også fokus på klasserumsledelse og fællesskab. Vi ser personlig mestring og stærke fællesskaber som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring.
Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og 160 ansatte.
Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-9. årgang) på afdeling Fussingsvej.
Spørgsmål?Yderligere oplysninger kan fås hos inklusionsleder Sureyya Sahin på
[email protected] eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet eller have lignende kvalifikationer og kunne bestride den fulde opslåede stilling.
Ansøgningsfrist:
onsdag den 22. januar. Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. marts 2025.