FGU Vestegnen søger en dansklærer med DSA-kompetencer og gerne også med et andet og tredje fag
På FGU Vestegnen mangler vi dig, der kan undervise i dansk/dansk som andetsprog. Dig, der gerne vil indgå i et team med dygtige og engagerede kolleger. Dig, der hver dag vil arbejde for at give vores unge de bedste betingelser for at udvikle sig. Dig, der vil arbejde målrettet og ambitiøst, og som gerne prøver nye ideer af. Dig, der er en tydelig, engageret og relationsstærk lærer, der brænder for dine fag og kan bringe fag og personlighed i spil sammen med vores fantastiske elever. Vi glæder os sådan til at møde dig!
Du vil frem til sommerferien blive koblet på vores DSA-hold i Albertslund, hvor du i fællesskab med lærerteamet skal varetage opgaven at undervise i dansk samt 1-2 andre fag efter aftale.
Vi er pt. i gang med at etablere nye hold i Ishøj og derfor kendes det endelige arbejdssted pr. 1. august endnu ikke.
Du kommer til at spille en central rolle i at inspirere, undervise, eksaminere og danne vores unge, så de efter FGU er klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i job.
”På skolen har jeg haft lærere, vejledere og kammerater, der har troet på mig. Det har hjulpet mig til at tro på, at jeg faktisk godt kan. ”
Læs hele artiklen om Jenni her
Du skal stå for:
· At skabe et trygt, kreativt og udviklende læringsmiljø, hvor eleverne oplever dit engagement og interesse for dine fag.
· At skabe et klassefællesskab og undervisningsmiljø, som understøtter elevernes personlige trivsel og udvikling.
· At skabe gode forløb for eleverne på baggrund af læringsmål, kompetencetavler og undervisningsplaner.
· Undervisning af DSA-elever i dansk samt 1-2 andre fag efter aftale (engelsk, samfundsfag, PASE, naturfag, matematik).
Vi ser gerne, at du:
· Motiveres og drives af at få vores unge til at lykkes – det er det brændstof, der driver os alle i FGU Vestegnen
· Er læreruddannet.
· Har undervisningserfaring og pædagogiske kompetencer, samt gode relationskompetencer.
· Har et åbent, positivt og ressourceorienteret sind i forhold til vores unge.
· Fremmer kvalitet og struktur i arbejdet ved at skabe pædagogiske overvejelser og planlægge individuelle indsatser.
Vi stiller store krav – og gør samtidig vores bedste for, at vi sammen og med den rette hjælp lykkes med at få alle elever til at trives og udvikle sig optimalt, både fagligt og socialt.
Stillingen kræver undervisningserfaring, relevant uddannelse og gerne mulighed for selvtransport mellem flere arbejdssteder.
Besøg skolen og holdet
Alle interesserede har mulighed for at besøge skolen og holdet og hilse på underviserne og den pædagogiske afdelingsleder tirsdag den 18. marts kl. 10.30. Meld din ankomst til pædagogisk afdelingsleder Tue Bøndergaard på [email protected] eller +45 29689218.
Arbejdsstedet
Du vil være tilknyttet FGU Vestegnens afdeling i Albertslund med arbejdssted på Oksens Kvarter 14, hvor du refererer til FGU Vestegnens pædagogiske afdelingsleder i Albertslund, Tue Bøndergaard.
Dog er vi i gang med en omstrukturering, som er på plads til det nye skoleår august 2025, og derfor kan der opstå behov for fleksibilitet i forhold til arbejdssted/er pr. august 2025.
Om os
FGU Vestegnen er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Vi startede i 2019 og er derfor stadig i udvikling. Vi lægger stor vægt på, at vores undervisere og vejledere er mest muligt til stede på skolen sammen med eleverne, og vores mødetid på skolen er derfor fastlagt til 33,5 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med start 1. maj 2025. Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem Finansministeriet og lærernes centralorganisation og uddannelsesforbundet - ansøger bedes orientere sig om løn og ansættelsesforhold på forhånd på: https://uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu
Yderligere informationer om FGU Vestegnen og stillingen som lærer på FGU Vestegnen https://fguvestegnen.dk/hvad-kan-du-paa-fgu-vestegnen/
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder i Albertslund, Tue Bøndergaard på +45 29689218.
Ansøgningsfristen er den 20. marts 2025, og vi vil gerne modtage dit uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. 1. samtaler og evt. 2. samtaler afholdes i uge 13.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir