DUF søger studentermedarbejder med ansvar for planlægning af nationale aktiviteter med fokus på FN og EU
Vil du være med til at skabe en bro mellem danske unge og internationale dagsordener? DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd søger en engageret og dygtig studentermedarbejder til vores politik-, presse- og kommunikationsafdeling, som vil få ansvaret for planlægningen af nationale aktiviteter under ungdomsdelegatprogrammet til FN og programmet for repræsentanter til EU-ungdomsdialogen.
Ungdomsdelegatprogrammet til FN koordinerer arbejdet for 8 ungdomsdelegater, som giver unge en stemme i FN og andre globale beslutningsprocesser.
Programmet for repræsentanter til EU-ungdomsdialogen koordinerer arbejdet for 2 ungdomsrepræsentanter, som taler på vegne af ungdommen i den europæiske ungdomsinddragelsesmekanisme, EU-ungdomsdialogen.
Både ungdomsdelegaterne og repræsentanterne for EU-ungdomsdialogen har som opgave at formidle og forankre europæiske og globale dagsordener blandt danske unge gennem nationale aktiviteter.
Som studentermedhjælper vil du være ansvarlig for planlægningen af nationale aktiviteter under de to programmer. De nationale aktiviteter inkluderer bl.a. workshops på skoler, møder med ungdomsorganisationer, samt deltagelse på Folkemødet og andre lignende events.
Du vil også være involveret i et EU-finansieret projekt i samarbejde med det estiske og det finske ungdomsråd, med fokus på at samle bedste praksisser fra lignende nationale aktiviteter i andre lande og bruge dem til at evaluere og forbedre vores egne.
Du kan læse mere om FN-ungdomsdelegatprogrammet her og om programmet for repræsentanter til EU-ungdomsdialogen her.
Dine arbejdsopgaver
Du vil være ansvarlig for at planlægge følgende aktiviteter:
Du vil også være med i koordineringen og udførelsen af det EU-finansierede projekt 'Representing Youth', som fokuserer på at styrke ungdomsdelegaternes nationale engagement.
Kvalifikationer
DUF søger en studentermedhjælper, der gennem uddannelsesbaggrund, frivillig eller professionel erfaring kan opfylde flertallet af følgende kvalifikationer:
Vi tilbyder
En hverdag på et sekretariat med 50 dygtige medarbejder, der brænder for deres arbejde, og hvor gennemsnitsalderen er ca. 30.
En stilling med en masse ansvar og kort fra tanke til handling med fokus på at skabe bro mellem danske unge og internationale dagsordener.
En arbejdsplads med stor faglig tillid og mulighed for udvikling, et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer, sociale arrangementer og gode vilkår for balance mellem arbejds- og studieliv.
Mulighed for at få erfaring i frivillig koordination samt eventplanlægning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer ugentligt inkl. frokostpause og du vil have arbejdsplads på vores kontor på Scherfigsvej 5, 2100 København.
Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 31. december 2025. Der kan dog opstå mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden tilrettelægges individuelt og der er mulighed for fleksible arbejdsvilkår omkring f.eks. eksamensperioder. Der kan forekomme aften og weekendarbejde samt arbejde ud af landet i forbindelse med afholdelse af vores aktiviteter.
Ønsket tiltrædelse er så hurtigt som muligt.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 11. december. Ansøgningen skal bestå af en motiveret ansøgning på en A4-side samt dit CV.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16. eller 17. december.
Har du spørgsmål, kan du få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til international konsulent Julian Lo Curlo på [email protected] eller 60 20 14 19.
Om DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraply- og interesseorganisation for 78 børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. DUF arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet – nationalt og internationalt. Det er en ungdommelig og energisk arbejdsplads med store visioner på dine og ungdommens vegne. DUF værdsætter mangfoldighed blandt sine ansatte og opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller tro til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir