Stillingsbeskrivelse
Vores hotline-team i autoafdelingen arbejder dagligt med teknisk support, hjælp til fejlfinding på biler og brug af testudstyr, samt installation og opsætning af værkstedscomputere.
Vi supporterer vores kunder som er mange forskellige værksteder i Norden.
Vi søger nu yderligere en dygtig autotekniker med interesse i at supportere og hjælpe vores kunder med deres tekniske udfordringer.
Vi leder efter en person, der brænder for køretøjsteknik, har en bred viden inden for flere bilmærker. En der har stor erfaring med brug af diagnosetestere og oscilloskop, gerne Bosch, og som kan kommunikere og hjælpe både den ”nye” mekaniker og ham der har stor erfaring i fejlfinding.
Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Ballerup, og indgår i et team med andre teknikere, hvor samarbejde og udveksling af information er vigtigt og højt værdsat.
Dine arbejdsopgaver:
- Du skal være klar til at tage telefonen og hjælpe kunden, enten direkte i telefonen eller ved at viderestille opgaven
- Teknisk produktsupport, hvor du yder support på Bosch testudstyr
- Hotline-support vedrørende fejlfinding, tekniske udfordringer og reparationer på autoværksteder
- Computer-support, til kunden der får fejl på sin Bosch tester
Kvalifikationer
Din profil:
- Viden om installation og opsætning af it-udstyr med MS Windows
- Kendskab til og erfaring med at arbejde med elektroniske systemer, køretøjselektronik og moderne diagnose-testudstyr (gerne Bosch), samt fejlfinding vha. disse
- Du arbejder selvstændigt og professionelt med planlægning og løsning af opgaver inden for teamets arbejdsområder
- Gode kommunikationsevner, hvor du er udadvendt og serviceminded og nyder problemløsning
- Godt kendskab til norsk og engelsk, samt et godt kendskab til de øvrige nordiske sprog er at foretrække
Yderligere oplysninger
Som en del af Bosch kan vi tilbyde:
- Mulighed for at følge med udviklingen i den moderne bilindustri, inkl. El-/hybridbiler og de nyeste fører- og sikkerhedsassistentsystemer
- At være en del af et nordisk team med opgaver over landegrænser
- Et attraktivt job i en virksomhed der vægter uddannelse, kvalitet, trivsel, personlig udvikling og effektivitet højt
- Mulighed for at arbejde i en international koncern
- Venlige og engagerede kolleger
- Omfattende produktrelevant træning
- Gode medarbejdertilbud såsom fysioterapi, god og varierende kantineordning, en dedikeret Personaleforening, der sikrer spændende aktiviteter og arrangementer og betalt sundhedsforsikring samt sundhedspakke
Hvis det lyder som noget for dig og du er klar på en ny udfordring, hører vi meget gerne fra dig allerede i dag.
For mere information omkring jobbet, kontakt venligt Otto Rosti på [email protected] (OBS alle henvendelser skal foregå på engelsk).