1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Område for Bygninger

Dygtig enhedschef til Område for Bygninger i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2761841
|
Indrykket for 11 dage siden

Vil du bidrage til at sikre stabil drift af byggesagsområdet i København samt medvirke til kortere sagsbehandlingstider og større kundetilfredshed?  
Er du en erfaren personaleleder, og har du en god politisk forståelse og gode samarbejdsevner?

Så er det måske dig, vi søger, til en meningsfuld chefstilling til Område for Bygninger.

Om stillingen
Vi søger en enhedschef til Område for Bygninger i afdelingen, Bygge- Parkerings- og Miljømyndighed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Du skal være personaleleder for cirka 20 medarbejdere, der arbejder med byggetilladelser til byggerier i København og som vejleder borgere og virksomheder i byggesagsprocessens tekniske og praktiske forhold både ved telefoniske og personlige henvendelser. Du bliver en del af et arbejdsområde med politisk interesse, da der er et stort pres for at bygge nyt, forny eksisterende byggeri og gøre plads til flere aktiviteter i den i forvejen tætte by. Der er derfor mange spændende og komplekse problemstillinger at tage højde for, når du skal afveje ofte modsatrettede interesser i byggesagsbehandlingen.

Din vigtigste opgave bliver at sikre optimal drift samt at kunne begå dig i spændingsfeltet mellem faglighed og fremdrift. Du refererer direkte til områdechefen og bliver en del af et ledelsesteam bestående af i alt 11 enhedschefer i området. Derudover vil du også indgå i større ledelsesfora på tværs afdelingen og forvaltningen i øvrigt.

Succeskriteriet i stillingen er, at du er i stand til at lede en stærk byggefaglig medarbejdergruppe samt bevare overblikket og sikre høj kvalitet i leveringen af hverdagens kerneopgaver – også når det går stærkt.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • driftsmæssige ledelsesopgaver som fx opfølgning på medarbejdernes trivsel, fremdrift i sagsporteføljer samt besvarelser af henvendelser fra bl.a. politikere og ansøgere
  • understøtte initiativer i handleplanen om at reducere sagsbehandlingstiden på byggesager i København, herunder planlægning og implementering af effektiviseringsinitiativer
  • sikre tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde i enheden og aktivt arbejde for trivsel, god performance og teamånd blandt medarbejderne
  • opretholdelse af et højt serviceniveau i alle dele af sagsbehandlingen samt sikre at nye kundeserviceinitiativer implementeres og virker i praksis
  • bidrage aktivt og fornyende ind i samarbejdet med det resterende enhedschefer i området samt sparre om ledelsesopgaven med områdechef og de øvrige enhedschefer i afdelingen

Om dig
Du har konkret erfaring med personledelse og evner at skabe den rette balance mellem opgaver og ressourcer. Du trives i krydsfeltet mellem faglighed, ledelse, politiske beslutninger og byens interessenter. Du har gennemslagskraft og er en autentisk personaleleder, der formår at vise retning for dine medarbejdere.

Vi forestiller os derudover, at du

  • har en relevant uddannelse og gerne en lederuddannelse
  • er en dygtig og tillidsopbyggende personaleleder, der kan sikre, at medarbejderne trives, og at de udvikler sig både personligt og fagligt
  • har erfaring eller en stor lyst til at lære mere om myndigheds- og byggesagsbehandling
  • evner at sætte rammerne for en effektiv drift, kan ressourceplanlægge samt drive processer og bemande opgaver hensigtsmæssigt
  • er en god kommunikatør, der kan formidle politiske mål og beslutninger meningsfuldt til dine medarbejdere samt skabe en tydelig retning
  • evner at skabe relationer og kan se værdien i at indgå i et større ledelsesteam, hvor vi løser store dele af opgaven sammen
  • er en robust og empatisk rollemodel med tydelige værdier, og en åben og ærlig tilgang til ledelse

Om området
Område for Bygninger håndterer byggetilladelser, fører tilsyn og vejleder i byggesagsprocessens tekniske og praktiske forhold i Københavns Kommune. Området består af i alt omkring 220 medarbejdere, 11 enhedschefer og en områdechef. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø på en livlig og pulserende arbejdsplads med en uformel tone blandt medarbejdere. Derudover bliver du del af en enhed med en blandet medarbejdergruppe, der består af bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og administrative medarbejdere samt et velfungerende ledelsesteam.

Om Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed og Teknik- og Miljøforvaltningen 
I Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed tager vi hensyn til byens behov og arbejder på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling. Vi er primært ansvarlige for myndighedsopgaver inden for byggeri, miljøbeskyttelse, parkering samt byliv, og vi stræber efter at sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur overfor kommunens borgere og erhvervsliv. Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen. Vil du vide mere om Teknik- og Miljøforvaltning og Område for Bygninger, kan du læse mere på kommunes hjemmeside.

Ansættelsesvilkår 
Vi ønsker stillingen besat senest den 1. februar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til aftale om administrative chefer ansat i Københavns Kommune og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønniveauet i stillingen som enhedschef er afhængig af erfaring og kvalifikationer, og ligger i et lønspænd mellem kr. 54.934 og kr. 63.226 om måneden plus pension på 20,74%. Din arbejdsplads ligger centralt på Islands Brygge, nærmere bestemt Njalsgade 13-17, 2300 København S.  

Yderligere oplysninger eller spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Johan Krøll på 24 46 63 07 eller enhedschef Kirstine Laurine Bak-Kristensen på 26 53 12 00.

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 49 og 2. samtalerunde vil finde sted i uge 50. Du skal være forberedt på, at der vil være en personlighedstest og case umiddelbart inden 2. samtale.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Enhedschef
København
Enhedschef
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Lægemiddelstyrelsen

    Teamleder til nyoprettet team i sektionen Eksternt Koordinering & Samarbejde

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Teknik- og Miljøforvaltningen vedligeholder og udvikler byens fysiske rammer og er en stor aktør i den grønne omstilling af vores samfund. Vil du være en del af vores forsatte professionalisering af f... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Vil du være med til sikre og præge den gode hverdag for vores parkeringsvagter og understøttende funktioner på parkeringsområdet i Københavns Kommune? Er du en dygtig personaleleder, og har du en god ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job