1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Trafikstyrelsen

Dygtig jurist eller generalist med erfaring fra centraladministrationen til transportområdet

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881246
|
Indrykket for 1 dage siden
Interesserer du dig for offentlig forvaltning og EU-ret, og vil du arbejde med en dagsorden, der gør en forskel for samfundet? Har du mod på en spændende og alsidig hverdag med faglige udfordringer og stor variation i opgaver? Så er du måske vores nye kollega!

I disse år investeres der for milliarder i ny jernbaneinfrastruktur, som skal give et sikkert, bæredygtigt og effektivt bidrag til den kollektive transport. Trafikstyrelsen har sammen med andre store aktører, herunder Banedanmark og DSB, en central rolle i udbygningen af den kollektive trafik. Styrelsens opgave er bl.a. at fastsætte regler for jernbanen i samarbejde med vores departement, andre styrelser og vores kollegaer i andre europæiske myndigheder.

Til dette søger vi i Kontor for Bane både en jurist og en generalist til vores team for Jura og Projektledelse.


Velkommen til dit nye team!

I Kontoret for Bane bliver du en del af Team Jura og Projektledelse, hvor du får 17 engagerede kolleger med forskellige akademiske baggrunde. Teamet er kendetegnet ved at have en alsidig hverdag med faglige udfordringer og et miljø, hvor vi samarbejder, deler viden og hjælper hinanden.

I teamet arbejder vi bl.a. med at holde snor i, at de store projekter på jernbanen, som fx den nye Hovedstadens Letbane og den kommende Femern forbindelse, får alle nødvendige godkendelser til tiden. Vi træffer afgørelser om helbredsgodkendelser for alle der arbejder på eller ved jernbanen. Vi indsamler og analyserer hændelser på jernbanen, og kommer med nye forslag til tiltag, der skal forbedre sikkerheden. Derudover repræsenterer vi Danmark som sikkerhedsmyndighed på jernbanen i internationale fora (EU og FN).


Dine opgaver
I Kontor for Bane varetager vi en række forskelligartede opgaver, og dine konkrete arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt på baggrund af din faglige baggrund og kompetencer.


Fælles for begge stillinger vil være følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af notater, beslutningsoplæg og analyser til Transportministeriet og Trafikstyrelsens direktion.
  • Interessenthåndtering og kontakt med andre myndigheder og brancherepræsentanter, fx Banedanmark og DSB.

Er du jurist, vil dine arbejdsopgaver også kunne omfatte:

  • Regeludvikling, herunder bekendtgørelsesarbejde, bidrag til lovforslag, udarbejdelse af juridiske notater, vejledningsmateriale m.m.
  • Sagsbehandler for afgørelser om fx lokomotivførerlicens, helbredsgodkendelser, håndtering af aktindsigtsspørgsmål m.m.
  • Juridisk sparringspartner fx i forbindelse med ibrugtagning af ny jernbaneinfrastruktur, køretøjer samt certificering og tilsynsopgaver over for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Er du generalist, vil dine arbejdsopgaver også kunne omfatte:

  • Projektledelse og koordinering af store tværgående projekter på jernbaneområdet, herunder samarbejde med interne og eksterne interessenter
  • Udvikling og implementering af nye initiativer, samt bidrage til udvikling af interne processer og optimering af arbejdsgange
  • Sparring med kontorets tekniske medarbejdere og andre faglige eksperter i konkrete sager og bidrage med forvaltningsfaglig kvalitetssikring.


Vi forestiller os, at du:

  • Er enten jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller generalist (cand.scient.pol. eller lignende samfundsfaglig kandidatuddannelse)
  • Er god til at sætte dig ind i juridiske eller forvaltningsmæssige problemstillinger og kan arbejde selvstændigt med komplekse opgaver
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og kan formidle tekniske løsninger i et letforståeligt sprog
  • Er struktureret og har sans for koordinering
  • Er løsningsorienteret, tager initiativ og følger opgaverne til dørs
  • Har erfaring fra et departement, en styrelse eller lignende.
Vi lægger stor vægt på at kunne tilbyde dig en hverdag, hvor du bliver udfordret både personligt og fagligt. Det er vigtigt for os, at du er god til at samarbejde og har lyst til at arbejde på tværs af fagligheder med teknikere og projektledere m.fl., og indgå i et tæt samspil med branchen samt bidrage til løbende at udvikle vores opgavevaretagelse.



Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og vil alt efter dit erfaringsniveau blive besat på enten fuldmægtig- eller konsulentniveau.


Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Teamleder Jakob Hedemark Birkkjær på [email protected] / tlf. 24 44 48 09.

For spørgsmål til ansættelsesvilkår eller Trafikstyrelsen generelt som arbejdsplads kan du kontakte HR Partner Andreas Olesen på tlf.: 4178 0459


Ansøgning
Send din ansøgning og CV inkl. eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest søndag den 6. april 2025. Angiv i din ansøgning, om du søger stillingen som jurist, generalist – eller begge. Og uddyb gerne, hvordan din profil passer til stillingen/stillingerne.

Første ansættelsessamtale bliver afholdt i uge 15, og anden samtale afholdes i uge 17. Der vil blive anvendt test i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Jurister søges til Forsvarets Efterretningstjeneste

    Fuldtid

    Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Titangade 11, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job